23948sdkhjf

Varebil skifter automatisk til el-kørsel i miljøzoner

Den nye Ford Transit Custom Plug-in Hybrid får såkaldt geofencing-teknologi, der automatisk skifter til emissionsfri kørsel på strøm, når den kører ind i byområder med miljøzoner
En række europæiske storbyer har allerede indført miljøzoner, der har til formål at forbedre luftkvaliteten ved at forbyde biler, der forurener meget.
Plug-in hybrid bilerne hjælper godt på vej i bestræbelserne på at nedbringe forureningen. Det gælder blandt andet Fords Transit Custom Plug-in Hybrid som udstyre med geofencing, der fungerer som en virtuel grænse i bilens GPS. Når man kører ind i en miljøzone, registreres det i navigationssytemet, hvorefter teknologien automatisk skifter til ren elektrisk kørsel.

Geofencing-systemet gemmer varebilens kilometertal og opholdstid i miljøzonen som krypteret data, der kan deles med lokale myndigheder for at give et billede af kørslen på ren strøm. Når Transit Custom Plug-in Hybrid kører ud af miljøzonen igen, kan Fords 1 liters EcoBoost-benzinmotor igen bruges , så man også hargod rækkevidde med bilen.
Teknologien gør det også muligt for føreren at indstille sine egne personlige ”grønne” zoner, så varebilen automatisk slår over i elkørsel i for eksempelx et skoleområde.

75 procent på ren el
Ford foretog sidste år en undersøgelse med 20 Transit Custom Plug-in Hybrid, der viste, at hele 75 pct. af varebilernes arbejdskørsel blev klaret på ren el i det centrale London, mens det i Storlondon var 49 pct.
Resultatet understreger, at især hybridvarebiler kan være med til at reducere CO2-udslip væsentligt i byområder selv uden fuldt etablerede opladningsnetværk.

Transit Custom Plug-in Hybrid er den første opladningshybrid i sin klasse. Bilen drives fuldt elektrisk af en elmotor på 92,9 kW og et litiumionbatteri på 13,6 kWh. Dertil fungerer Fords 1-liters EcoBoost-benzinmotor udelukkende som rækkeviddeforlænger. Motoren oplader batteriet på de ture, hvor offentlig opladning og indsamlet energi fra regenerativ bremsning ikke giver tilstrækkelig rækkevidde.

Læs også: Nye miljøzone-regler for varebiler overtrådt 18.000 gange

Artiklen er en del af temaet Varebiler.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.203