23948sdkhjf

Ny lås holder tyven væk fra varebilen

Hvert år stjæles der for 500-600 mio. kr. fra varebiler og byggepladser. Låsesystemet Cargo Lock holder effektivt tyven ude. Det simple, men effektive låsesystem lanceres nu i Skandinavien.

Hver eneste dag er der indbrud i seks varebiler i Danmark. Tal fra Dansk Byggeri viser, at sidste år havde 44 procent af bygge- og anlægsvirksomheder haft indbrud i varebiler, og 41 procent fik stjålet fra byggepladsen.

Det behøver ikke være svært eller dyrt at sætte en stopper for tyvene. Det decentrale og indvendige låsesystem Cargo Lock gør det svært for tyvene, da systemet er markedets mest indbrudssikre, mekaniske lås specialudviklet til varebiler.

Effektiv lås sikrer bilen

Cargo Lock har i årtier effektivt sikret varebiler i Europa mod indbrud og givet virksomhedsejere og ansatte arbejdsro. Hemmeligheden bag, er det indvendige mekaniske låsesystem uden tilkobling til centrallåsen, hvor mere end 90 % af alle indbrud begås.

Unisecure kan nu introducere den effektive lås på det skandinaviske marked.

”Det er jo ikke blot tyveriet, som er et problem for håndværkere. Ud over de stjålne ting betyder det ofte ventetid på nye materialer, tabt arbejdstid og tidskrævende dokumentation overfor forsikringsselskabet,” siger Henrik Olsen, der er administrerende direktør hos Unisecure.

Cargo Lock, der specialproduceres til alle typer varebiler, er enkel at montere, og modsat udvendige låsesystemer skæmmer det ikke bilens ydre, hvilket især har en stor betydning for leasede biler.

DNA kan spores

Hos Unisecure, der også arbejder med at DNA-mærke værktøj, oplever de, at mange af de større håndværksvirksomheder arbejder målrettet med at sikre biler og byggepladser, men de små og mellemstore håndværkere halter efter.

”Vi vil ønske, at flere ville forebygge tyverier, fordi det er hverken besværligt eller dyrt at installere en Cargo Lock og supplere med DNA-mærkning af værktøjet eller materialer,” fortæller Henrik Olsen.

DNA-mærkningen virker som et stelnummer. Forsøger tyven at tørre den usynlige spray af, vil væsken bare sprede sig endnu mere på værktøjet. Når værktøjet eller byggematerialerne er mærket, kan politiet konfiskere dem. Uden mærkning kan tyven bare påstå, at han lige har fået en gravemaskine eller 21 nye boremaskiner - også selv om alle ved, at han aldrig har været håndværker.

Sporing af tyvene

Selv om antallet af tyverier kan bringes markant ned med både Cargo Lock og DNA-mærkning vil der altid være hårdkogte tyve. Derfor har Unisecure udviklet sporingsværktøjer og samarbejder tæt med politiet.

”Vi bruger avancerede sporingssystemer, hvor vi får de helt præcise koordinater. Vi kan ikke blot spore til en konkret bygning, men til en præcis lokation. Det er en fordel i en ejendom med fx 70 lejligheder, at vi kan se præcist i hvilket rum, tyvekosterne er,” siger Henrik Olsen.

Om Unisecure:

Unisecure arbejder med optimering, tracking, flådestyring, sikkerhed, tyveri- og røverisikring.

www.unisecure.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079