23948sdkhjf

NEJ: Mundbind kan ikke erstatte støvmasker, mester !

Et mundbind kan ikke erstatte en P2- eller P3-maske, når svendene skal beskyttes mod støvudvikling ved byggearbejdet.

Det understreger Arbejdstilsynet på tilsynets spørg-og-svar side om corona

Mundbind, der skal beskytte mod coronavirus, er ikke underlagt samme begrænsning for brugstiden, som støvmasker (P2 og P3), da mundbind ikke slutter fuldstændig tæt til ansigtet. Det kan dog være en gene for vejrtrækningen, at skulle have mundbind på.

Arbejdsgiveren skal derfor tilrettelægge arbejdet med mundbind med passende pauser, hvor de ansatte kan tage mundbindet af, og om nødvendigt begrænse brugstiden. Antallet af pauser og deres længde skal fastlægges ud fra arbejdets karakter og intensitet. Jo mere fysisk belastende et arbejde er, desto hyppigere og længere pauser vil der være behov for

Skal foretage risikovurdering
Arbejdstilsynet forklarer, at arbejdsgiveren skal foretage en risikovurdering, hvis der under arbejdet kan være risiko for, at de ansatte udsættes for smittefarlige mikroorganismer som coronavirus (COVID-19) og på baggrund af den iværksætte foranstaltninger for at beskytte de ansatte.

Her skal det såkaldte STOP-princip følges. Det vil sige, at arbejdsgiveren, hvis det er muligt, først skal sikre de ansatte ved organisatoriske eller tekniske løsninger. Det kan være ved at sikre, at de ansatte kan holde den nødvendige afstand ved for eksempel at arbejde tidsmæssigt forskudt eller på forskellige dele af byggepladsen, eller ved at spise i hold.

På en byggeplads med mere end èn arbejdsgiver skal bygherrens arbejdsmiljøkoordinator koordinere virksomhedernes indsats mod smittespredning i samarbejde med virksomhederne og deres arbejdsmiljøorganisation. Er det i særlige tilfælde ikke muligt at sikre den nødvendige afstand mellem de ansatte, kan personlige værnemidler som fx egnet mundbind tages i brug.

.
Læs mere om de specifikke corona-regler i byggebranchen her

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.141