23948sdkhjf

EU vil kigge milliardstort Danfoss-køb efter i sømmene

Kommission frygter, at Danfoss' milliardstore køb af Eatons hydraulikforretning vil begrænse konkurrencen.
EU-Kommissionen åbner en "tilbundsgående" undersøgelse af Danfoss' overtagelse af dele af irske Eaton, der blev annonceret i januar.

Det oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

I slutningen af januar kunne Danfoss fortælle, at der var indgået aftale om at overtage den irske virksomheds Eatons hydraulikforretning.
Prisen var på 3,3 milliarder dollar - svarende til mere end 20 milliarder kroner - men nu skal overtagelsen altså granskes yderligere.

Det skyldes, at EU-Kommissionen er bekymret for, at overtagelsen kan begrænse konkurrencen på markedet.

Både Danfoss og Eaton er nemlig "stærke aktører" på markedet for hydrauliske komponenter.

- Producenter og distributører, der er aktive på markedet for landbrugs- og entreprenørmaskiner, er afhængige af at have adgang til disse komponenter til rimelige priser, hvis deres virksomheder fortsat skal kunne udvikle sig.

- Vi har indledt en tilbundsgående undersøgelse for omhyggeligt at vurdere, om transaktionen kan føre til negative virkninger for konkurrencen og til færre valgmuligheder og højere priser for de europæiske kunder, siger Margrethe Vestager, ledende næstformand for EU-Kommissionen, i meddelelsen.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.884