23948sdkhjf

DI: Alle håndværker- og serviceydelser bør give fradrag

Står det til Dansk Industri (DI) skal det i fremtiden være slut med at gå på skattejagt på listen over håndværker- og serviceydelser, som man kan få fradrag til gennem boligjobordningen. I stedet skal alle ydelser give fradrag.

- Det er tid til forenkling. Hvorfor kan man få tilskud til isolering og nye vinduer, men ikke til installation af intelligent varme- og lysstyring. Og hvorfor kan man få tilskud til installation af tyverialarm, men ikke til installation af ladestik til el-biler, spørger DI-topchef Lars Sandahl Sørensen retorisk og giver selv svaret:

Drop positivlisten
- Det giver ikke mening. Derfor er det også på tide, at vi forenkler boligjobordningen, så alle typer af håndværker- og serviceydelser giver fradrag.

Lars Sandahl Sørensen påpeger, at en forenkling også vil bidrage til at sikre, at nye og bedre grønne løsninger også bliver omfattet af fradraget – til gavn for forbrugerne og for miljøet.

- Det er simpelthen umuligt altid at have en komplet opdateret liste, der tager alle de nye teknologiske løsninger i betragtning. Så hvorfor ikke droppe positivlisten og sige, at alt er omfattet – det vil sikre, at vi også får de nyeste og grønneste løsninger med, siger han.

Fradrag skal kunne spares sammen
Ifølge DI skal man samtidig med, at man sløjfer positivlisten, der bestemmer hvilke ydelser, der giver ret til fradrag, også give mulighed for at opspare fradraget over tre år, fjerne opdelingen mellem håndværker- og serviceydelser og øge det årlige fradrag til op mod 25.000 kr. I dag lyder fradraget på 12.500 kr til håndværkerydelser og 6.200 kr til serviceydelser.

Målet er ifølge DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen både at få en smartere og mere enkelt boligjobordning, og at boligejerne får mulighed for at gennemføre større projekter.

- Vi er alle samme enige om, at vi i de kommende år skal omstille samfundet i en mere grøn retning. Hvis det skal lykkes, skal vi bruge mindre energi – og her er det nødvendigt at vi også gør en indsats for at gøre for vores boliger mere energieffektive. Et skridt i den retning er, at vi eksempelvis får danskerne til at gennemføre større renoveringer og samtidig kunne udskifte de gamle utætte vinduer eller får ekstra isolering på loftet. Større projekter er mere effektive end drypvise, siger han og tilføjer:

- Vores forventning er, at en mere enkel og fleksibel boligjobordning kan hjælpe til at få sat skub i de danskernes lyst til at få gjort deres boliger mere grønne og rarere at opholde sig i.

Lars Sandahl Sørensen påpeger, at bygningerne står for cirka 40 pct af Danmarks energiforbrug, hvorfor det kan få ganske positiv betydning også for at nå målet om at reducere CO2udledning med 70 procent i 2030, hvis de gøres mere energieffektive.

Spørger man danskerne, er der også et klart ønske om, at boligjobordningen kan spares sammen over tre år, så der bliver mulighed for at få fradrag for større istandsættelser. 60 pct. af de 1.600 adspurgte i en ny meningsmåling gennemført af Epinion for DI, siger således, at de gerne så, at der var mulighed for at spare fradraget sammen over tre år.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125