23948sdkhjf

Nyt fællesskab: Selvstændige kan abonnere på eksperthjælp

Corona-krisen kan efter udfasningen af de økonomiske hjælpepakker blive en alvorlig trussel mod landets mindste virksomheder, der risikerer at bukke under for de restriktioner og nedlukninger, som fulgte i kølvandet på Covid19s indtog i Danmark. Derfor har Ase i samarbejde med en række aktører på tværs af brancher taget initiativ til at skræddersy et nyt tilbud til iværksættere og virksomheder, som på abonnementsvilkår får mulighed for at trække på en bred vifte af eksperthjælp.

Det nye fællesskab ”Selvstændige” for erhvervsdrivende skal gøre det lettere at starte og drive virksomhed ved at afhjælpe den usikkerhed og de fejlbeslutninger, som i dag besværliggør hverdagen, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, adm. direktør i Ase i en pressemeddelelse.

- Tankegangen er helt ny. Faktisk er der tale om disruption af især advokat- og revisortilgangen, når man kan købe ydelserne via abonnement og få svar på generelle spørgsmål i stedet for den normale timepris eller faste beløb for en specifik ydelse. Samtidig giver samarbejdet mulighed for at tilbyde de små virksomheder, selvstændige og iværksættere samme fordele, som man normalt kun kan opnå som stor virksomhedskunde, siger Karsten Mølgaard Jensen i pressemeddelelsen.

Mix af ydelser
Såvel i dagligdagen, som når der kommer store nye reguleringer, eksempelvis GDPR-regler, eller seneste Corona-restriktioner, risikerer selvstændige erhvervsdrivende let at snuble i regelsættet. Målet med det nye initiativ er derfor at lette og billiggøre adgangen til professionel hjælp og derved give selvstændig erhvervsdrivende rum til at koncentrere kræfterne om forretningen.

Det har ført til et mix af forskellige ydelser inden for erhvervsret, revision skat og moms, it- support og cyber-sikkerhed, digital markedsføring samt personalejura leveret af blandt andet andre advokatfirmaet HjulmandKaptain og revisions- og rådgivningshuset Redmark, der begge har base i Aalborg, it-supportfirmaet Coworkit Helsingør og markedsføringsbureauet Adtention fra Kolding.

Ni ud af ti danske virksomheder har under ti ansatte – og typisk er det stifteren/direktøren, der står for den daglige drift inklusiv al administration, som større virksomheder har ansatte til at tage sig af. Mange virksomhedsejere bruger derfor unødig meget tid med at ”opklare” diverse problemstillinger ved at google sig frem, forhøre sig i netværket eller betale for dyre rådgivningstimer. Ikke mindst har Corona-krisen illustreret, hvor hurtigt vilkårene for at drive virksomhed kan ændre sig.

- Den brede alliance på tværs af brancher tilbyder som noget nyt blåstemplet viden samt råd og vejledning i hverdagen til en fast månedlig pris, som skal gøre det attraktivt at spørge professionelle til råds på et tidligt stadie. Typisk benytte de mindste virksomheder sig eksempelvis først af en advokat, når tingene er gået galt og de er kommet i problemer, siger Karsten Mølgaard Jensen.

Adgang til ekspertv
Med samarbejdet får medlemmerne nem adgang til råd og vejledning fra advokater på et højt specialiseret niveau, pointerer Casper Nørgaard, managing partner i HjulmandKaptain.
- De selvstændige får hurtigt svar, uanset hvilket juridisk spørgsmål det drejer sig om, og de får tryghed i, at svaret også er rigtigt. Og nok så vigtigt, så håber vi, at vi via Selvstændige kan rådgive de selvstændige på forkant, inden et problem opstår, i stedet for at den selvstændige først søger råd, når noget er gået galt, og trådene skal redes ud, siger Casper Nørgaard.

Også på revisionsområdet tilbydes medlemmerne kompetent og nærværende rådgivning, understreger Henrik Glanz, direktør i Redmark.

- Revisorer, rådgivere og specialister hos Redmark har et mangeårigt kendskab til de udfordringer, som de mindre og mellemstore virksomheder står overfor. Redmark kan derfor yde assistance og rådgivning, der ikke kun løser virksomhedernes udfordringer, men også ser fremad og skaber værdi. Effektivisering og det at lette arbejdsbyrderne, så virksomhederne kan holde fokus og bruge tiden på at udvikle og arbejde med deres virksomhed, er nøgleord, siger Henrik Glanz.

Corona-virussens indtog har fået behovet og interessen for digitale løsninger til at eksplorere, fastslår Dennis Frederiksen, direktør i markedsføringsbureauet Adtention.

- Dog ved vi også, at mange selvstændige i det danske erhvervsliv har været hårdt ramt af den ekstraordinære situation, så ressourcerne til blandt andet digitale løsninger er små. Derfor vil vi i Adtention gøre disse løsninger tilgængelige for de selvstændige, hvilket partnerskabet med Ase gør muligt, siger Dennis Frederiksen.

Hæver bundniveauet
Også på it-området er der hjælp at hente for små virksomheder, påpeger Niels Laulund, direktør og medstifter af it-netværket Coworkit.

- I dette samarbejde med Ase er det CoworkIts mission at hæve bundniveauet, hvad angår IT-løsninger i de små virksomheder i Danmark. Vi ved, at der er alt for mange små virksomheder i Danmark, der håndterer deres IT med venstre hånd og dermed med stor risiko for deres data og sikkerhed. Digitaliseringen af SMV’erne starter her, og det ønsker vi at bidrage med, siger Niels Laulund, direktør og medstifter.
Sideløbende med eksperthjælpen i abonnementet er også en række aftale med partnere, som tilbyder særlige fordele – det er blandt andre Tryg på forsikring, Zenergy på lønsystemer samt Odeno på bredbånd og telefoni.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078