23948sdkhjf

Byggecentre: Giv også fradrag for materialer i bolig-jobordning

- Jeg håber at flere partier vil foreslå en forbedring af bolig-jobordningen og tage det med til finanslovsforhandlingerne. Vi ved, at håndværkerfradraget virker, og er en effektiv måde at sætte skub i efterspørgslen på renoveringsopgaver og den grønne omstilling, som hele vores samfund skal gennemgå. Samtidig vil det hjælpe en masse hårdt trængte SMV’er og sikre danske jobs.

Det siger Palle Thomsen, adm. direktør i Danske Byggecentre.

Han fremhæver, at tal fra skatteministeriet viser, at knap 465.000 personer benyttede sig af fradraget i 2018, og at det samlede fradrag lød på 2,9 mia. kr. heraf gik ikke mindre end 75,1 pct. til energibesparelser i hjemmet samt andre grønne håndværksydelser.
- Håndværkerfradraget skaber med andre ord det økonomiske incitament der skal til, for at private hyrer SMV’er til at lave grønne renoveringer som f.eks. at energirenovere ens hjem, siger Palle Thomsen..

Klimabelastning fra byggematerialer
- Energiforbruget i nybyggerier er i dag så lavt, at energiforbruget og klimabelastningen fra byggematerialer oftest er større end fra driften af bygningen i hele dens levetid. Derfor bør håndværkerfradraget udvides til også at indbefatte materialer. Materialer vil i fremtiden udgøre en større og større del af den samlede CO2-udledning fra byggebranchen og det er derfor oplagt, at vi sætter ind netop her, understreger Palle Thomsen.

- Ved at udvide ordningen til også at omfatte materialer, muliggør vi en bredere pallette af energirenoveringer i de danske hjem. Det vil uden tvivl løfte den grønne udvikling i byggeriet.
Det er også fornuftigt at lade danskerne bruge flere års fradrag på én gang. Det giver danskerne en mulighed for at igangsætte større renoveringer end tilfældet er i dag.

Som det er i dag kan man få fradrag på op til 6.100 kr. for serviceydelser og 12.200 kr. for håndværksydelser. Det må være mere fleksibelt således, at man i første omgang gjorde det muligt at sammenlægge beløbene, så danskerne selv kan afgøre, hvordan de vil benytte fradraget på 18.300,- og dermed give mulighed for at foretage større og mere vidtrækkende renoveringer af hjemmet, siger adm. direktør i Danske byggecentre, Palle Thomsen.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125