23948sdkhjf

WorldSkills udskudt til 2022

Verdensmesterskaber for verdens mest talentfulde håndværkerlærlinge – WorldSkills – der skulle være afholdt i Shanghai den 22.-27. september er blevet udskudt med et år som følge af coronapandemien. Det oplyser arrangørerne på deres hjemmeside.

Udskydelsen betyder også, at WorldSkills fremover vil blive afholdt i lige år, og at det efterfølgende arrangement i Lyon i 2023 dermed vil blive flyttet til 2024.

- Vi er taknemmelige for støtten fra WorldSkills Kina og WorldSkills Frankrig og deres organisations-teams, som har arbejdet tæt sammen med WorldSkills International for at nå til, hvad vi mener er den bedste løsning for at bevare integriteten og ånden i konkurrencen, siger Chris Humphries, president og bestyrelsesformand for WorldSkills.

De nationale Skill-mesterskaber er blevet sat på pause i 2020, og dermed har det heller ikke været muligt at udtage deltagere til verdensmesterskabet.

Også i Danmark har man valgt at aflyse 2021-udgaven, der skulle have været afholdt i Fredericia.

Den endelige dato for WorldSkills 2022 er endnu ikke besluttet, men det bliver i enten oktober eller november.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093