23948sdkhjf

Vinduesfabrik skruer op for produktionen

Hos vinduesproducenten Vrøgum-Svarre i Oksbøl er man nu klar til at skrue op for produktionen efter en millioninvestering i en ny cnc-maskine.

Det skriver JydskeVestkysten.

Vrøgum-Svarre, der tidligere hed Vrøgum Vinduet, har siden en konkurs i 2011 været inde i en sund udvikling, efter adm. direktør Frans Vindbjerg overtog konkursboet. Investeringen i den nye cnc-maskine på 2,5 mio. kr. er den største, virksomheden har foretaget i de år, Frans Vindbjerg har stået i spidsen for virksomheden, og direktøren er ifølge avisen ikke tilhænger af risikabel låntagning.

–  Det er først nu, at vi har råd til den slags investeringer, siger Frans Vindbjerg til JydskeVestkysten om cnc-maskinen, der er købt på en otteårig leasingaftale.

Vrøgum-Svarre kom ud af regnskabsåret 2019 med en bruttofortjeneste på 18,2 mio. kr. og et resultat før skat på 2,7 mio. kr.

Forsidefoto: Colourbox

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125