23948sdkhjf

JFP vinder nyt plejecenter - igen

JFP har vundet totalentreprisen på udvidelsen af Plejecenter Toftehaven i Ballerup. 

Udvidelsen indeholder 48 plejeboliger og supplerer de nuværende 68 plejeboliger. Udvidelsen er besluttet på grund af et stigende antal ældre i kommunen. 

Udvidelsen af Plejecenter Toftehaven er på 3.120 kvm. Dertil kommer 855 kvm servicearealer og 1.602 m2 kælder med teknikfaciliteter. Byggeriet skal arkitektonisk svare til etape 1, som er opført i 1968 og 2004, men der skal tænkes bæredygtighed ind i materialevalg og løsninger. 

Teamet, der skal løse opgaven har JFP som totalentreprenør, Pluskontoret Arkitekter som arkitekt og Nordconsult som ingeniør. Plejecentret bygges for Boligselskabet Baldersbo med Ballerup Kommune som kommende lejer af servicearealerne. 

Som plejeboligperler på en snor

Entreprisen i Ballerup lægger sig i slipstrømmen på en række af sager inden for ældre- og plejesektoren, den midtjyske entreprenør har vundet de seneste år: 

– Vi har igennem en længere periode dygtiggjort os inden for pleje- og sundhedssektoren, og det har givet pote. I øjeblikket bygger vi både Betty III på Frederiksberg, Holte Friplejehjem og er i gang med at færdiggøre projektmaterialet på Ruten Plejehjem til opstart i marts, siger adm. direktør i JFP, Jesper Friis Poulsen, i pressemeddelelsen. 

Nu gælder det så plejecenterudvidelsen i Ballerup, hvor projekteringen på være færdig i foråret 2021, og byggeriet skal stå klar i sommeren 2022.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11