23948sdkhjf

Lynkarriere: hos VVS-grossist: Fra elev til butikschef på fem år

Den nye butikschef i Brødrene Dahls afdeling i Kastrup er blot 26 år

VVS-grossisten Brødrene Dahl optager hvert år mellem 20 og 30 nye elever, hvoraf en stor del fortsætter i job i virksomheden. En af dem, der er blevet i Brødrene efter endt elevtid, er 26-årige Nicolai Lassesen. Han startede som elev i 2015, blev ansat som intern sælger i Brødrene Dahls afdeling på Nørrebro, da han blev udlært i 2017, og er nu tiltrådt som butikschef i Brødrene Dahl i Kastrup.

Det skriver Brødrene Dahl i en pressemeddelelse

- Jeg er utrolig glad for at være i Brødrene Dahl. Det er en virksomhed med højt til loftet og kort afstand mellem den øverste ledelse og den enkelte medarbejder. Der er en tillid til, at man godt kan finde ud af det og en parathed til at tildele ansvar til dem, der ønsker at udfordre sig selv. Det var tydeligt allerede i starten af elevprogrammet, og den møder man overalt i organisationen, siger Nicolai Lassesen, der tiltrådte stillingen som butikschef i Brødrene Dahl i Kastrup i september.

Sigtede efter lederstilling

Han har ansvar for 3 medarbejdere og 7.000 varenumre i butikken på Amager Landevej, som dagligt besøges af mange kunder. Han blev klædt på til at varetage lederrollen allerede som intern sælger i Brødrene Dahl på Nørrebro, og går nu og de næste 3-4 år på Brødrene Dahls lederuddannelse på Erhvervsakademiet i Aarhus.

Nicolai Lassesen var allerede som elev åben om, at han sigtede efter en lederstilling i Brødrene Dahl. Hans egne ambitioner gik i retning af kørende sælger, men en butikschef så, at den unge medarbejder havde potentiale for mere.

- Det er meget typisk for Brødrene Dahl. Alle har antennerne ude. Er der én, der har problemer, træder man til. Er der en, der har ønsket og evnerne til at stige i graderne, hjælpes man på vej, siger Nicolai Lassesen.

- Selvom Brødrene Dahl er stor, er man tæt på hinanden. Det er vigtigt, når man starter som elev. At du har mulighederne for at vokse, og at der samtidig altid er nogen, der har din ryg.

Brødrene Dahl er kendt for at forsyne både sig selv og branchen med talenter. 80-90 pct. af eleverne ender i job hos Brødrene Dahl eller andre VVS-virksomheder. I år har Brødrene Dahl optaget 28 nye elever.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109