23948sdkhjf

Jönsson krydser Storebælt – 100 boliger bliver første byggeri i Odense

Den nordsjællandske entreprenør Jönsson gør nu klar til for første gang nogensinde at trodse regionsgrænsen og drage vest på mod Odense. Der er nedrivningsarbejdet i fuld gang på det tidligere kaserneområde Thors Have omkring Rismarksvej, og over de kommende år vil her blive bygget for omkring én milliard. 

Jönsson, der ellers har tradition for at bygge i og omkring hovedstadsregionen, har der fået adgang til opførslen af 100 DGNB Guld-certificerede boliger i Thors Have. Aftalen er kommet i stand via moderkoncernen Jensen Gruppen, der for nyligt solgte boliger i Thors Have til Fyns Almennyttige Boligselskab FAB. 

Thomas Normann, adm. direktør i Jönsson, bekræfter den underskrevne aftale og betegner projektet som ”En uventet appelsin i Jönssons turban”:

Fakta: Thors Have i Odense

Nyt byområde på 38.000 kvm. med offentlige funktioner, boliger og serviceerhverv.

Nærværende projektet omfatter etablering af almene boliger på to af de i alt ni byggefelter. Boligerne blev solgt fra af Jensen Gruppen til FAB, Fyns Almennyttige Boligselskab. Boligerne er en del af Odense kommunes byudviklingsplan.

– Det er første gang vi bygger så langt fra hovedstadsområdet, men vi var ikke i tvivl. Det er et super fint projekt som ligger lige til vores højreben – en fuldtræffer der server ind til både vores kernekompetencer indenfor boliger og bæredygtigt byggeri. Det er selvfølgelig også derfor Jensen Gruppen har formidlet kontakten mellem os og bygherre, siger han i en pressemeddelelse.  

Etagebyggeriet med de 100 almene boliger består af 76 familieboliger og 24 seniorboliger, i alt 8.908 kvm. Hertil hører 200 kvm fællesrum for hele boligafdelingen.

Boligerne, som Jönsson skal opføre, er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Bæredygtighed til guld

Byggeriet opføres med stort fokus på bæredygtighed, både hvad angår byggekomponenter, materialevalg og sociale aspekter, herunder trivsel. 

Den bæredygtige tankegang inkluderer fokus på vedligeholdelse af bygningsmassen, som ifølge bagmændene giver det samlede bygningsværk længere levetid. Materialevalget reducerer vedligeholdelsesomkostningerne og sikrer en fornuftig økonomi i driftsfasen. Arkitektonisk udtrykkes bæredygtighed også i materialevalget og byggeriet certificeres til DGNB Guld. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078