23948sdkhjf

Tjek her: Hvor erhvervsvenlig er din kommune, mester?

Dansk Industri har taget temperaturen på erhvervsklimaet i kommunerne

11 år i træk har Dansk Industri taget temperaturen på de danske kommuners lokale erhvervsklima. I alt har 7.616 virksomheder på tværs af landet vurderet kommunernes services og ydelser. Årets undersøgelse viser, at den mest erhvervsvenlige by og region ligger i Jylland.

- Vi har ambitioner om, at Danmark skal være verdens bedste land at leve og drive virksomhed i. Og den udvikling starter lokalt. Årets undersøgelse viser, at den svære coronakrise ikke har slået kommunerne ud af kurs – tværtimod. Det fortsatte gode samarbejde mellem kommuner og virksomheder er vigtigt, hvis vi skal sikre et stærkt erhvervsliv også efter krisen, siger Lars Storr-Hansen, erhvervsudviklingsdirektør i Dansk Industri.

Fakta om undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima

 Lokalt Erhvervsklima er en landsdækkende undersøgelse, der evaluerer og sammenligner erhvervsvenligheden i landets kommuner. Alle kommuner, med undtagelse af Læse, Fanø, Langeland, Samsø og Ærø, indgår i undersøgelsen.

Vurderingen af kommunernes erhvervsvenlighed er baseret på en tilfredshedsundersøgelse blandt de lokale virksomheder samt en lang række statistiske parametre, der indikerer, hvordan det er at drive virksomhed i kommunen. I årets tilfredshedsundersøgelse har 7.616 virksomheder deltaget fra de 93 kommuner, som undersøgelsen dækker over.

I evalueringen af kommunernes erhvervsvenlighed bedømmes kommunerne på ni overordnede indsatsområder: 1. infrastruktur og transport, 2. arbejdskraft, 3. uddannelse, 4. kommunal sagsbehandling, 5. skatter, afgifter og gebyrer, 6. fysiske rammer, 7. brug af private leverandører, 8. kommunens image og 9. information og dialog med kommunen. Kommunerne tildeles en score inden for hver kategori, baseret på virksomhedernes tilfredshed med det pågældende indsatsområde og på kommunens score i den offentlige tilgængelige statistik på området.

Den samlede vinder af Lokalt Erhvervsklima er baseret på kommunernes gennemsnitlige score i de ni kategorier og på et spørgsmål om virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed.

I år svarer 61,7 pct. af virksomhederne, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med de lokale erhvervsvilkår. I 2019 var andelen 60,4 pct. Til gengæld svarer 12 pct. af virksomhederne, at de er utilfredse eller meget utilfredse med den kommunale service. I 2019 var andelen 11,6 pct. Generelt efterspørger erhvervslivet blandt andet bedre infrastruktur, øget brug af private leverandører og kortere sagsbehandlingstider i kommunerne. 

Genganger i toppen

For ottende år i træk og for tiende gang ud af 11 undersøgelser, topper Ikast-Brande Kommune ranglisten over de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Ifølge virksomhederne er kommunen blandt andet god til at tiltrække og fastholde arbejdskraft og virksomheder. Derudover føler erhvervslivet sig hørt og forstået, når der opstår udfordringer, som kommunen bidrager aktivt til at løse. Den kommunale service er så god, at cirka 85 procent af de lokale virksomheder vil anbefale andre at etablere sig i kommunen.

- Det er meget imponerende, at Ikast-Brande endnu engang stryger til tops på ranglisten. Kommunen udmærker sig blandt andet ved at inddrage virksomhederne. Den kommunale service er tårnhøj, og kommunen er en fremragende rollemodel for andre kommuner i landet, siger Lars Storr-Hansen.

Vinderkommunen ligger i region Midt-Vest, der tidligere har været udnævnt til Danmarks mest erhvervsvenlige region. Det har i år ændret sig, og for første gang nogensinde indtager Sydjylland førstepladsen med Vejen, Varde, og Billund i top ti.

Nordsjælland, København og Bornholm er at finde i den anden ende af skalaen, hvor de indtager bundplaceringer i årets undersøgelse.

Læs hele DI's undersøgelse (PDF).

Her er hele listen:

1. Ikast-Brande 
2. Vejen 
3. Hedensted 
4. Silkeborg 
5. Ringkøbing-Skjern 
6. Herning 
7. Sorø 
8. Varde 
9. Odder 
10. Billund 
11. Rebild 
12. Nordfyn 
13. Høje-Taastrup 
14. Lemvig 
15. Horsens 
16. Thisted 
17. Morsø 
18 Favrskov 
19. Vejle 
20. Frederikshavn 
21. Jammerbugt 
22. Aabenraa 
23. Skive 
24. Esbjerg 
25. Sønderborg 
26. Nyborg 
27. Vallensbæk 
28. Gentofte 
29. Middelfart 
30. Gladsaxe 
31. Guldborgsund 
32. Solrød 
33. Skanderborg 
34. Frederiksberg 
35. Hjørring 
36. Fredericia 
37. Køge 
38. Haderslev 
39. Assens 
40. Vesthimmerland 
41. Greve 
42. Ishøj 
43. Rødovre 
44. Ballerup 
45. Mariagerfjord 
46. Allerød 
47. Lejre 
48. Syddjurs 
49. Tønder 
50. Furesø 
51. Ringsted 
52. Lyngby-Taarbæk 
53. Næstved 
54. Svendborg 
55. Holstebro 
56. Herlev 
57. Faaborg-Midtfyn 
58. Glostrup 
59. Kalundborg 
60. Hvidovre 
61. Brøndby 
62. Viborg 
63. Brønderslev 
64. Aalborg 
65. Kolding 
66. Faxe 
67. Struer 
68. Århus 
69. Lolland 
70. Hillerød 
71. Egedal 
72. Odense 
73. Stevns 
74. Frederikssund 
75. Randers 
76. Rudersdal 
77. Holbæk 
78. Albertslund 
79. Roskilde 
80. Fredensborg 
81. Slagelse 
82. Kerteminde 
83. Odsherred 
84. København 
85. Hørsholm 
86. Norddjurs 
87. Bornholm 
88. Halsnæs 
89. Vordingborg 
90. Tårnby 
91. Helsingør 
92. Dragør 
93. Gribskov

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078