23948sdkhjf

KPC indgår første OPP med PensionDanmark

Det er snart to år siden, at KPC og Banedanmark tog det første spadestik til sidstnævntes cirka 8.200 kvm store kontorhovedsæde på Godsbanevej i Ringsted. 

Når Banedanmark i disse uger tager sit nye hovedsæde i Ringsted i brug, sker det dog med PensionDanmark som ny ejer af den nybyggede ejendom. Pensionsselskabet har købt det færdige byggeri af KPC, som har stået for opførelsen. 

Banedanmarks kontordomicil i Ringsted 

Adresse: Godsbanevej, Ringsted

Areal: 9.500 kvm

Sælger: KPC Ejendomsudvikling

Driftsoperatør: KPC Ejendomsudvikling

Lejer: Bygningsstyrelsen (Banedanmark)

– Banedanmark kan nu flytte ind i et nyt, moderne hovedsæde, uden at staten skal binde kapital i ejendommen, og samtidig får vi i Bygningsstyrelsen en stabil lejer med en lang tidshorisont. Det er en rigtig god model for begge parter og et skoleeksempel på, hvorfor OPP er en god ide, siger Marius Møller, direktør for ejendomme hos PensionDanmark, i en pressemeddelelse. 

KPCs første OPP-projekt med PensionDanmark

I forbindelse med købet har PensionDanmark indgået en driftsaftale med KPC, som varetager drift og vedligeholdelse af ejendommen, der er opført i genbrugsmursten. 

– Projektet i Ringsted bliver vores første OPP sammen, men vi ser gode muligheder for et øget samarbejde med PensionDanmark om netop denne type projekter i fremtiden, siger Jesper Jørgensen, direktør hos KPC. 

Det 8.200 kvm stort kontorbyggeri er opført som et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) mellem Bygningsstyrelsen og KPC København. 

Udviklings- og entreprenørselskabet vandt OPP-kontrakten tilbage i april 2018 i samarbejde med Henning Larsen Architects, Midtconsult og Newsec foran to andre teams ledet af henholdsvis A. Enggaard og MT Højgaard/Deas. 

KPC-konsortiets opdrag omfattende opførelse samt drift af byggeriet i en periode på 20 år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11