23948sdkhjf

Håndværker-portal: Håndværkere vilde med at lære at bygge bæredygtigt

Håndværker.dk har for blot en måned siden lanceret en uddannelse til Klimahåndværker og efterspørgslen er så stor, at der allerede er oprettet ekstra hold.

- Så snart vi begyndte at fortælle om uddannelsen på vores hjemmeside og i nyhedsbreve, kunne vi mærke en stor interesse fra håndværkerne, og siden da er tilmeldingerne rullet ind. Der er en stigende interesse fra forbrugerne efter bæredygtighed i alle sammenhænge, og det er årsagen til, at vi har lanceret uddannelsen, siger Thorsten Olsen, der er marketing- og kommerciel direktør hos søgeportalen Håndværker.dk.

I februar 2021 udklækkes de første Klimahåndværkere på den tredages uddannelse, som Håndværker.dk har lavet i samarbejde med det rådgivende ingeniørfirma, Niras. Her lærer håndværkere fra alle fag blandt andet om bæredygtige løsninger, om faktorer der påvirker CO2-aftrykket, om affaldssortering og om at dokumentere dette arbejde. Efter forløbet får deltagerne et uddannelsesbevis i hånden for et bestået forløb.

- Vi vil gerne give håndværkerne sproget til at tale med kunderne om klima og bæredygtighed og den nødvendige viden til at kunne rådgive dem. Og så handler uddannelsen naturligvis også om at lære Klimahåndværkerne at tale ind i kundernes behov på netop dette område, og hvordan de skal udarbejde deres tilbud. Det hæver eksempelvis værdien af folks boliger, jo bedre energimærkningen er. Jeg tror på, at det også gør den enkelte håndværker mere attraktiv over for boligejerne, siger Thorsten Olsen.

Ny kategori på søgeportalen

Baggrunden for uddannelsen er, at danskernes opmærksomhed på bæredygtighed og et bedre klima i den grad er blevet vakt de seneste år. Det har fundet vej til de store entreprenører, som i dag gør byggeprojekterne mere grønne og klimavenlige. For de mindre private bygge- og renoveringsprojekter har der dog ikke været de samme muligheder. Netop derfor opretter Håndværker.dk en særlig kategori på søgeportalen, hvor brugerne kan søge efter klimahåndværkere og dermed få nogle håndværkere ud, der kan arbejde mere bæredygtigt.

- I al beskedenhed mener jeg, at der her ligger en kæmpe mulighed for, at håndværkerne kan differentiere sig fra hinanden. Vi skal have flyttet kundernes fokus fra kun at handle om pris og hastighed, til også at handle om kvalitet og bæredygtighed. Det her er fremtiden, siger Thorsten Olsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093