23948sdkhjf

Få en konkurrencefordel: Du skal kunne mere end at slå søm i, mester!

Der er langt mellem nye byggemetoder, som øger effektiviteten og konkurrenceevnen for de virksomheder, som er frontløbere og som er klar til at investere. Det var en revolution, da wire-gravemaskinen blev afløst af den hydrauliske gravemaskine. Og det var en stor landvinding, da hammeren blev erstattet af sømpistolen.

Men dengang, som nu, er det helt afgørende, at værktøjet er til rådighed og funktionsdygtigt, når det skal bruges. Hele byggepladser går i stå, hvis der ikke er styr på værktøj, materialer, tidsplaner osv.

Mens det tidligere handlede om at banke søm i så hurtigt, effektivt og billigt som muligt, så handler det i dag om også at have styr på de processer der går forud for at slå søm i. Og så handler det om at have en effektiv opsamling af erfarings-data, så man bliver endnu bedre til at løse opgaverne fremover.

Der er så mange konkurrencefordele at hente ved at effektivisere virksomhedens interne processer, at stadig flere virksomheder i byggeriet implementerer it-værktøjer. Lige nu efterspørger virksomhederne især it-værktøjer som kan arbejde sammen på kryds og tværs i virksomheden og også, at man kan opsamle data, som kan deles med kunder og samarbejdspartnere. Det bedste er, at investering i it-værktøjer er vendt fra at være forbeholdt ingeniører og arkitekter og nu er hevet helt ud i skurvognen på byggepladsen.

Det opkvalificerer hele værdikæden - og det er i sidste ende rigtig godt for kvaliteten af byggeprocesserne og det færdige byggeri.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078