23948sdkhjf

Få styr på dine nøgletal, mester!

Mange små og mellemstore virksomheder har svært bed at holde styr på likvidteten i kølvandet på kompensationspakker, støtteordninger og fristudsættelser

Siden Corona-nedlukningerne i marts har hverdagen været præget af usikkerhed for mange erhverv. Tusindvis af virksomheder er enten ramt eller risikerer at blive det, når nogle af de mange kompensationsordninger og fristforlængelser for A-skat og moms udløber på et tidspunkt.

Hos et af landets største konsulenthuse har der i de seneste uger været travlhed ved telefonerne for at rådgive virksomheder, der er usikre på, om de har penge til gode eller om de skylder penge til det offentlige.

- Mange står med usikkerhed om, hvordan det reelt står til med virksomhedens økonomi, fordi en række hjælpepakker ikke dækker alle omkostninger under nedlukning. Hos andre ser bankkontoen fornuftig ud lige nu, men kan dække over, at pengene skal betales senere. Derfor er det vigtigt at få styr på sine nøgletal, fortæller revisor Lars Roslyng fra konsulenthuset Azets, der løser løn, regnskabs- og HR-opgaver for tusindvis af danske virksomheder.

Mange forskellige hjælpepakker

Antallet af kompensationspakker og varianter har medført øget administration i mange virksomheder. For stort set hvert nyt pressemøde har affødt nye tiltag, og her er bogholdere og revisorer over landet på banen for at guide deres kunder sikkert igennem kriseperioden.

- Nogle kompensationspakker kræver en erklæring fra revisor, hvor andre kræver tro og love-erklæring fra virksomhedens ejere. I sidste ende er det virksomhedernes ledelse og ejere, der har hånden på kogepladen og har det ultimative ansvar for, at alle informationer er korrekte, når man underskriver tro-og-love-erklæringen, siger Lars Roslyng, som sammen med et team af medarbejdere hver dag hjælper kunder og virksomheder med at komme sikkert igennem skemaer og indtastninger.

2021 kan blive en udfordring

I dag er især rejsebranchen og oplevelsesindustrien og underleverandører til disse ramt af konsekvenserne fra Corona-restriktionerne. Men Lars Roslyng forudser allerede nu, at 2021 bliver en udfordring for mange andre brancher, herunder virksomheder i eksporterhvervene og følgeindustrierne.

- Hvis den forestående vaccine viser sig effektiv, går politikerne i gang med at åbne samfundet på områder, der i dag er ramt af Corona-restriktioner. Nogle er i dag udfordret på deres likviditet, mens andre måske lader sig forblænde af den øjeblikkelige likviditet på deres bankkonto. Og hvis man bruger pengene nu, kan man risikere at mangle dem til foråret, påpeger Lars Roslyng.

Få styr på nøgletallene

Han anbefaler derfor politikerne at holde skarpt øje med behovet for forlængelse af de nuværende frister, når de nuværende ordninger udløber.

For indtil eksporterhvervene og hverdagen i mange brancher er tilbage på niveauet før Corona, så risikerer mange at lide likviditetsdøden senere, selvom det lige nu går meget godt, advarer den erfarne ekspert, som opfordrer virksomhederne til at søge hjælp, hvis de er i tvivl om mulighederne for hjælpepakker eller har brug for hjælp til at skabe overblik.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125