23948sdkhjf

Grøn omstilling: 25 nye el-pakkebiler på gaden

PostNord har sendt 25 elbiler ud med pakker og breve på vejene i Aalborg, Århus, på Samsø og i København

 - Vi er fuld gang med at gøre os fossilfri frem til 2030, og nu indsætter vi 25 elbiler i vores flåde af pakkebiler. De skal køre med pakker og breve ligesom de nuværende dieselbiler, men forurener mindre, støjer mindre og koster mindre at vedligeholde, siger Lene Reipuert, der er pakkechef i PostNord i Danmark.

De nye biler er typen Mercedes-Benz e-Sprinter, som PostNord lejer gennem sin sædvanlige partner Europcar.

- For Europcar markerer det vores første større skridt mod udlejning af el-varevogne – et ønske vi igennem længere tid har set frem til at kunne opfylde, og som er i tråd med vores internationale strategi om et overordnet mål på 20 pct. EV-biler i vores flåde i 2023. Samtidigt kommer vi gang med, at få konkrete erfaringer med at bruge el-varevogne i daglig brug i de større byer, hvilket skal danne grundlag for yderlige el-varevogne i de kommende år, siger Jesper Rasmussen der er salgschef i Europcar.

Stor interesse for el-biler

Bilerne er de første af sin slags, som kommer til at køre på dansk jord. De er leveret af Ejner Hessel A/S.

- Vi er glade og stolte over, at vi sammen med Europcar, er valgt som tæt samarbejdspartner hos PostNord i forbindelse med overgangen til en grønnere vognpark. Vi oplever stor nysgerrighed fra mange virksomheder omkring elektriske køretøjer, så at PostNord nu går forrest og viser vejen med en investering som denne, kan vi kun bifalde.

Biler som e-Sprinteren kan løse de fleste virksomheders reelle kørselsbehov og giver både god mening i et klimaperspektiv og i forhold til driftsomkostninger, siger Steen Hessel, der er salgsdirektør i Ejner Hessel A/S.

Med de nye e-Sprintere bidrager PostNord både til den grønne omstilling og forbereder flåden af biler til også i fremtiden at leve op til de europæiske miljøkrav til erhvervskørsel i storbyer. De 25 Mercedes-Benz e-Sprintere bliver fordelt sådan, at der kører 10 i Aalborg, 10 i Århus, tre på Samsø og to i København.

Artiklen er en del af temaet Varebiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078