23948sdkhjf

Byggeriets virksomheder delte om ugentlig corona-test

Byggeriet er som bekendt en af de brancher, der holdes i gang trods coronapandemien, og mange personer møder derfor hver dag ind på arbejde på landets byggepladser.

Nu opfordres medarbejderne på byggepladserne og i produktionshallerne til af regeringen at lade sig teste for coronavirus én gang om ugen - også selvom de ikke har symptomer på sygdommen.

Mester Tidendes søsterblad, Licitationen - Byggeriets Dagblad, har foretaget en rundspørge blandt flere af landets mellemstore og store entreprenørvirksomheder for at klarlægge, hvordan topcheferne og virksomhederne forholder sig til anbefalingen. Og det viser sig, at der er delte måder, hvorpå man har grebet opfordringen an.

Ugentlig coronatest

Medarbejdere opfordres ”på det kraftigste” til at lade sig teste for coronavirus, hvis de skal møde fysisk ind på arbejde.
Sådan lød meldingen fra justitsminister Nick Hækkerup (S) på regeringens pressemøde 13. januar.

Opfordringen gælder alle, der møder fysisk på arbejde og omgås andre på arbejdet. De bør lade sig teste en gang om ugen – også selv om de ikke har symptomer på corona.

Nick Hækkerup peger på, at testkapaciteten ikke længere bliver udnyttet fuldt ud, fordi mange arbejder hjemme.

Og deet er ikke så underligt og "helt naturligt", at landets entreprenørvirksomheder forholder sig forskelligt til, at deres ansatte nu er blevet opfordret fra regeringens side til at lade sig coronateste én gang om ugen, når de møder fysisk ind på kontoret eller byggepladsen.

Sådan lyder meldingen fra både DI Dansk Byggeri og 3F, der henviser til, at der ikke er tale om et påbud, men en anbefaling.

Læs hvad entreprenørvirksomhederne mener  her(kræver abonnement på Licitationen-Byggeriets Dagblad

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11