23948sdkhjf

Sæt nogle mål og få en bedre virksomhed, mester!

I nogle håndværksvirksomheder har ledelsen ingen eller kun meget få konkrete mål for virksomhedens fremadrettede udvikling. Det skyldes ofte manglende overblik over virksomheden. Spørgsmål som ”hvad er eksistensberettigelsen for min virksomhed?” og ”hvor skal vi virksomheden hen i fremtiden og er vi på rette vej?” kan være gavnlige at stille sig selv løbende.

En måde at komme i gang med opstilling af mål for 2021 er at ”se på sin virksomhed udefra”. På den måde bliver det lidt nemmere at se de ”svage” punkter. Det kan eksempelvis være:

  • Har du lagt et budget for 2021? Forventer du, at virksomhedens omkostninger forbliver på samme niveau i 2021? Hvilke forventninger har du til din omsætning og dine indtægter?
  • Har virksomheden de fornødne salgskompetencer til at kunne tiltrække de rette opgaver, dvs. opgaver indenfor virksomhedens kernekompetencer?
  • Har virksomheden de rette mandskabs- og ledelsesmæssige kompetencer for at kunne løse de opgaver som virksomheden gerne vil tiltrække?
  • Har virksomheden behov for tilførsel af stærkere ledelsesmæssige kompetencer, eksempelvis en professionel bestyrelse
  • Hvis en tredje part kigger på din virksomhed, udefra. Vil vedkommende sige, at du er klar til succes i 2021?

Fokus og samarbejde

De fleste virksomheder har en plan for virksomheden. Oftest er det, desværre, alene inde i hovedet på Mester selv.

Hvis man udvælger 1 eller 2 fokus områder, og dernæst vælger at kommunikere disse punkter til sine ansatte (måske er de ansatte med til at udvælge og definere disse punkter), så har man mulighed for at forfølge disse mål sammen.

Fokus og samarbejde er altafgørende for at opnå succes og det er langt nemmere at holde fokus på få vigtige punkter. Hvis der er for mange punkter, så kan de jo ikke alle være i fokus.

Sæt dig nogle må

Hvis du investerer en smule tid i at overveje, hvad der skal være (Egon Olsen-) plan for din virksomhed, og hvad der skal til for at du kan opfylde denne plan, så opnår du et langt bedre udgangspunkt for at drive din virksomhed som en forretning i fremtiden.

Hvis du sætter dig nogle mål hvert kvartal eller for året som helhed, så har du noget at styre efter, og det kan hjælpe dig til at få det rette fokus for forretningen. Samtidig kan det være din ”ledestjerne” i det daglige, når du skal vælge opgaver, ansætter folk og træffe beslutninger samt meget mere.

Har du en bestyrelse, så er det sådan noget bestyrelsen vil kunne bistå dig med; at udstikke kursen, holde kursen og sørge for, at du når din destination”’

Vi håber, at I har lyst til at læse med og dele jeres erfaringer. Skulle der være et emne, som vi har overset eller ikke behandlet tilstrækkeligt, så skriv gerne til os på red@mestertidende.dk

Artiklen er en del af temaet Casper&Frank.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078