23948sdkhjf

En enkelt skæv entreprise kan vælte din virksomhed, mester!

Alle forudsigelser om en syndflod af konkurser i kølvandet på den første corona-nedlukning i marts måned sidste år, er foreløbig gjort til skamme. Blandt bygge- og anlægsvirksomhederne har antallet af konkurser ligget nogenlunde stabilt siden finanskrisen og er endda faldet i 2020.

Alle holder vejret og håber, at det høje aktivitetsniveau i byggeriet fortsætter, så branchen kan holde fast på medarbejderne og skabe indtægter til statskassen og værdi for samfundet.

Hvis man laver en risikovurdering og kigger på, i hvilken branche man lige nu skulle starte en virksomhed op, ja, så er det ud over i vaccine-branchen, nok byggebranchen, som blinker mest lukrativt.

Men, det er ikke alt, som glimter, der er guld. Selvom man skulle tro, at entreprenører og håndværksmestre skovler penge ind i et marked, hvor efterspørgslen er tårnhøj, så er det traditionelt et problem for virksomheder at skalere forretningen op. Her handler det ofte om blot at holde skindet på næsen fra opgave til opgave. Mens omsætningen vokser voldsomt, så falder der ikke ret meget mere ned på bundlinjen og samtidig skal der kæmpes hårdt for at sikre likviditeten.

Det har imidlertid slet ikke noget med corona at gøre. Sådan er virkeligheden i branchen, hvor konkurrencen, trods voldsom efterspørgsel, stadig er benhård og hvor en enkelt skæv entreprise kan vælte hele virksomheden.

Det er værd at tage i betragtning, hvis man overvejer at starte virksomhed i byggeriet.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125