23948sdkhjf

Status: Små virksomheder i konsortier vinder offentlige udbud

Ifølge Konkurrencestyrelsens analyse ”Status for offentlig konkurrence”, vinder byggevirksomheder i konsortier flere udbud end tidligere

Der blev i 2019 udbudt knap 2.800 danske EU-udbud, hvilket er cirka 150 flere end året før. Omkring 10 pct. af de udbudte kontrakter omhandlede bygge- og anlægsarbejder.

- Og små virksomheder vandt ca. 45 pct. af EU-udbuddene. De kontrakter er endda ofte ganske store målt pr ansat. Det viser at virksomhedernes kapacitet målt på antallet af ansatte i mange tilfælde ikke afgørende for, om de både kan byde på og vinde en større offentlig opgave, lyder det fra Dansk Håndværk i en omtale af analysen på organisationens hjemmeside.

En fordel at gå sammen i konsortier

Konsortier har ifølge analysen fået større betydning for danske udbud de seneste år. I 2015 vandt konsortier 2,7 pct.  af den samlede kontraktsum for alle gennemførte udbud, mens det foreløbige tal for 2019 er 4,2 pct.. Konsortier er særlig overrepræsenteret som vindere af udbudte rammeaftaler eller kontrakter, der har med bygge- og anlægsarbejde at gøre.

 Ikke uproblematisk

Konsortier kan ifølge Konkurrencestyrelsen gavne konkurrencen og åbne for nye løsninger, når de indebærer, at virksomheder får adgang til at byde på flere udbud eller hvis konsortiedannelse gør det muligt at udvikle en bedre løsning, men der er ifølge Dansk Håndværk også farer forbundet med at gå sammen om udbud:

Det er ikke uproblematisk at gå sammen i et konsortium sådan som lovgivningen er i dag. Overvejer du derfor et samarbejde om udbud, bør du læse Dansk Håndværks artikel "Når samarbejde om tilbud bliver ulovligt"

Et konsortium er et samarbejde mellem to eller flere  virksomheder, der lægger deres tekniske, faglige, økonomiske og finansielle formåen sammen, så de kan give et fælles tilbud på en opgave.

Et kartel er en ulovlig aftale mellem to eller flere virksomheder, som har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen.

Det er heller ikke kun små og mellemstore virksomheder, der danner konsortier. Det har også vist sig relevante for større virksomheder, der for eksempel ønsker at byde på opgaver, som fordeler sig over flere fagområder.

 Du kan læse hele analysen her 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125