23948sdkhjf

Hold godt fast på de gode medarbejdere, mester! De giver dig en konkurrencefordel

Der er ikke noget som tyder på, at Corona-krisen får væsentlig indflydelse på den fremtidige efterspørgsel på arbejdskraft.

Selvom Covid-19 skaber masser af usikkerhed og også sender mange virksomheder mod konkurs og mange medarbejdere mod ledighed, så er efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft nogenlunde intakt.

Det gælder ikke mindst i byggeriet og det smitter blandt andet af på lønningerne. Forleden kunne Mester Tidendes søsterblad,Licitationen-Byggeriets Dagblad således, med baggrund i tal fra Ledernes Hovedorganisation, fortælle, at cheflønningerne i byggeriet har fået et ganske pænt løft.

Det er sikkert ganske velfortjent og indikerer som nævnt, at der er voldsom kamp om den kvalificerede arbejdskraft. Har man travlt i virksomheden, så er der jo ikke noget at sige til, at man forsøger at "lokke" kvalificerede folk fra konkurrenterne med attraktive lønpakker.

Skal man stå sig i konkurrencen om arbejdskraften, så er det afgørende, at virksomhederne formår at fastholde de mest rutinerede og kvalificerede medarbejdere. De er nemlig i høj grad også en vigtig ressource i forhold til at udvikle nye, dygtige medarbejdere. Samtidig er der en stigende opmærksomhed på at fastholde de ældre medarbejdere i virksomheden.

Byggeriet er traditionelt en branche, som mander voldsomt op og ned i takt med konjunkturerne.

Men måske ligger konkurrencefordelen fremover i højere grad i evnen til at fastholde kvalificeret arbejdskraft.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079