23948sdkhjf

Arbejdsmiljøkoordinering: Sådan tackler du udfordringerne, mester!

Nyt værktøj skal skabe fælles forståelse og afstemme forventningerne til arbejdsmiljøkoordinering

- Mange entreprenører - især hoved- og totalentreprenører – varetager den arbejdsmiljøkoordinering, som bygherren er ansvarlig for. Det er ikke altid uden udfordringer, fordi arbejdsmiljøkoordinatoren på én gang skal udføre koordineringen på vegne af bygherren og samtidig er på entreprenørens lønningsliste.

Det siger seniorforskningsassistent Anders Kabel fra TeamArbejdsliv, som netop har lanceret et helt nyt værktøj, som blandt andet skal skabe overblik og afklaring af forventninger og roller, når det handler om arbejdsmiljøkoordinering.

Værktøjet er digitalt i form af en hjemmeside - www.amkoo.dk -  og det er ganske gratis at benytte det.

Anders Kabel lægger ikke skjul på, at netop rollefordelingen og manglen på fælles forståelse og udgangspunkt, når det gælder arbejdsmiljøkoordinering, kan give gnidninger i byggeprocessen.

- For at skabe et sikkert arbejdsmiljø på byggepladsen, så handler det i bund og grund om, at parterne har en fælles forståelse for koordineringens rammer. Det kan det nye værktøj være med til at skabe. Dernæst handler det naturligvis om, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem bygherren og arbejdsmiljøkoordinatoren. Og her er den fælles forståelse helt afgørende, siger Anders Kabel.

Han håber, at bygherre og arbejdsmiljøkoordinator mødes med hinanden og sammen gennemgå værktøjet og noterer de aftaler som man indgår. Det vil afstemme forventningerne, skabe overblik over rollefordelingen og give bedre forudsætninger for et godt arbejdsmiljø på byggepladsen.

- Bygherre og arbejdsmiljøkoordineringsvirksomheder er velkomne til at indarbejde drejebogen i egne projektledelses- og kvalitetsstyringssystemer, ligesom kommercielle udbydere af IT-systemer til bygge- og anlægssektoren også er velkomne til at tilbyde samarbejdsværktøjet, fremhæver Anders Kabel.

Det er Arbejdsmiljøforskningsfonden, som har finansieret det nye værktøj og det er TeamArbejdsliv og Projekthuset Aron, som blandt andet via interview med både arbejdsmiljøkoordinatorer og bygherrer har udviklet det nye værktøj.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078