23948sdkhjf

Hvor meget vil du tjene i år, mester !

Hvilke konkrete handlinger kan du iværksætte for at øge chancerne for at du lykkes med din mål? Det vigtigste, når du har en plan, er eksekvering: Få det nu gjort !!!

Vi har her i klummen Casper&Frank tidligere sat fokus på overvejelser om målsætning for din virksomhed. Fokus var især på ”svage punkter” i virksomheden. Nu vil vi være lidt mere konkrete og se på hvilke handlinger der er relevante.

Ofte styres håndværksvirksomheder nemlig uden klare mål for, hvor virksomheden skal hen. Budgetter udarbejdes næsten altid ”fordi banken vil have det”.

Hvordan kan du ændre dette, så bland andet  budgetter bliver et brugbart styringsværktøj for dig som virksomhedsleder?

Omsætning og overskud

Når der udarbejdes budgetter sker det tit med tallene som udgangspunktet. Man tager typisk udgangspunkt i seneste regnskab og regulerer lidt op eller ned. I virkeligheden er tallene i budgettet det mindst interessante. Det, der er afgørende er de overvejelser der ligger bag tallene. Hvordan er man kommet frem til at tallene? Med andre ord er det ”mellemregningerne” og det ønskede ”års-resultat”, der skal bruges energi på.

Her skal det overvejes og besluttes, hvor man vil hen med sin virksomhed, for eksempel øget specialisering, hvilke opgavetyper skal skabe omsætningen og hvilke kundetyper der skal ”jagtes” m.v. Samtidig kan du starte ”omvendt” og beslutte dig for, hvilket overskud du vil skabe i år.

Lidt populært sagt, så kan det være muligt at skabe et større overskud (end tidligere), hvis du ser på hvordan omsætningen skabes, hvilke opgaver der løses, hvem der løser opgaverne, om der er den rette sammenhæng mellem timer og materialer, og om disse sælges til de rette priser - alt sammen med de samme medarbejdere.

Styrker og svagheder

Vi har i en tidligere skrevet om  ”styrker og svagheder”  og beskrevet hvordan man finder ud af, hvor virksomheden har sine styrker i markedet. Det kunne være et godt udgangspunkt for vurderingen af hvad der skal opnås i 2021.

Disse vurderinger og overvejelser bør nedskrives så man har en ”plan” for virksomheden. En plan du løbende kan følge op på. Planen kan eksempelvis omhandle hvilke opgaver, kunder mv. som man skal sælge sine timer til, herunder niveau for DB (dækningsbidrag) pr. time på opgaverne.

På den måde kan man løbende genlæse ”planen” og justere kursen, hvis man er kommet på afveje.

Det er vigtigt, at man fokuserer på få men væsentlige punkter, ellers er det meget let at miste fokus.

Det vigtigste, når du har en plan, er eksekvering: Få det nu gjort !!!

Med en plan for målene for 2021 bliver det langt nemmere at holde fokus i løbet af året, da du løbende kan følge med i ”planen”. Når 2021 er gået vil du med langt større sandsynlighed være tættere på dit mål.

Artiklen er en del af temaet Casper&Frank.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125