23948sdkhjf

Digitale værktøjer giver rekordvækst hos anlægsgartner

Digitale værktøjer er afgørende for rekordvækst hos Anlægsgartner Gottlieb A/S – vokser 45 pct. og runder 120 mio.  i omsætning

Landskabs- og kloakentreprenøren Anlægsgartner Gottlieb A/S i Skibby fejrer 20 års jubilæum med rekordvækst. Specielt virksomhedens kloakaktiviteter er gennem de senere år vokset massivt og slår nu for alvor igennem på toplinjen. I 2020 runder Gottliebs omsætning 120 millioner kr. mod 80 millioner i 2019. Og det er digitale værktøjer som kalkulationsprogrammet Sigma og digitale projektstyringsværktøjer, der er er helt afgørende for at understøtte virksomhedens kraftige vækst.

De senere år er virksomhedens kloak- og entreprenøraktiviteter vokset eksplosivt og fylder i dag ca. 70 pct.af aktiviteterne. Service, herunder grøn vedligehold, mindre belægningsopgaver, service mm. fylder ca. 30 pct.

- Vores entrepriseafdeling, hvor vi typisk udfører anlægs- og kloakprojekter i primært hoved- og totalentrepriser for bl.a. boligselskaber og kommuner, vinder terræn, og det er her vi har haft den største vækst. Kunderne køber ind på, at vi i dag kan løse en bred palette af opgaver, eksempelvis renoveringsprojekter på alle udendørsarealer, hvor vi så efterfølgende har mulighed for at koble vores serviceafdeling på, forklarer Kim Jan Mundberg, salgs- og driftsdirektør - Entreprise og Kloak.

Kloakprojekterne der for alvor har taget fart de senere år, omfatter udover kloakering i forbindelse med større vejanlæg, torvepladser, byrum mv., også projekter inden for renovering af kloakledninger, TV-inspektion, skybrudssikring mm.

Vækst med digitale værktøjer

I takt med væksten og stigningen i antallet af medarbejdere, der i dag tæller flere end 100, har virksomheden investeret i digitale værktøjer til både medarbejdere og ledelse.

Sikkerhed, effektivisering samt økonomisk overblik er nemlig essentielle parametre, når det skal lykkes at nå i mål med vellykkede entrepriser til fordel for både bygherre og entreprenør.

Digitale værktøjer, som bl.a. kalkulationsprogrammet Sigma fra EG A/S og digitale projektstyringsværktøjer, har ifølge Kim Jan Mundberg været helt afgørende for, at virksomheden har kunnet vækste i det tempo og omfang, og samtidig kunne levere sunde og gode projekter.

- Sigma gør det overskueligt for os, når vi regner tilbud, fordi det giver en detaljegrad, der gør, at vi er skarpe på vores priser. Vi kan styre dækningsbidraget rimelig hårdt, altså hvad vil vi tjene på underentreprenører, materialer, timer mv. Derudover kan vi få langt flere tilbud hurtigere afsted, samtidig med, vi bevarer overblikket selv på de mest komplekse sager, og det betyder, at fejlrisikoen er minimeret, fortæller Kim Jan Mundberg.

Kalkulationen skaber et solidt styringsgrundlag

Anlægsgartner Gottlieb har udstyret alle 12 projekt-, drifts- og produktionsledere, herunder to beregnere, med Sigma. Ifølge Kim Jan Mundberg er det nemlig også et godt styringsredskab fra sagen er vundet og helt frem til den er afleveret.

Projektlederne bruger derfor kalkulationen som et uundværligt redskab til at køre sagen. Med kalkulationen i Sigma får de hele fundamentet for, hvad der er regnet med i prisen, og hvordan projektet er tænkt udført. Helt afgørende parametre for at levere og udføre sunde projekter.

- Vores projekt- og produktionsledere trækker bl.a. materialelister, nøgletal mv. så de kan få et indblik i, hvad beregneren har tænkt og hvad det skal koste, så de kan købe materialer ind efter det og derved også forhandle skarpe priser. Og når vi laver stadesopgørelse kan vi med få klik hive nøgletal ud i lige præcis det detaljeniveau, vi har brug for, bl.a. til brug for acontobegæringer, siger Kim Jan Mundberg.

Kim Jan Mundberg pointerer endvidere, at de professionelle og digitale værktøjer, udover at de automatiserer og effektiviserer arbejdsgange, også er med til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

Anlægsgartner Gottliebs forventer at vækste yderligere de kommende år, og her i 2021 forventer virksomheden at runde en omsætning på 140 millioner kr.

Artiklen er en del af temaet De Digitale Håndværkere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079