23948sdkhjf

En helt ny tankegang: Tryghed på abonnement

En af de største udfordringer ved at være selvstændig erhvervsdrivende er, at man skal udfylde mange forskellige jobroller. Især i mindre virksomheder kan vigtige områder hurtigt blive nedprioriteret, fordi man ikke har tiden, pengene eller netværket til at komme videre med det. Det skal et helt nyt abonnement lave om på.

Abonnementet er søsat af Ase, der har været a-kasse for selvstændige i mere end 40 år. Sammen med fire andre aktører har de udviklet ”Selvstændige.com”, der som noget helt nyt tilbyder eksperthjælp på abonnementsvilkår.

Abonnementet består af IT-specialister, revisorer, HR-jurister, digitale marketingseksperter og specialiserede advokater. Alle hjælper til daglig selvstændige inden for hvert deres faglige område – forskellen her er bare, at de som en del af Selvstændige.com hjælper til en fast, lav månedspris i stedet for en timepris, hvor kun de største firmaer kan være med. 

”Vi ved, at ressourcerne til digital marketing kan være små for mindre erhvervsdrivende – især her i tiden efter Corona. Derfor vil vi gerne være med til at gøre det mere tilgængeligt. Og det kan vi gennem Selvstændige.com”, fortæller Dennis Frederiksen, der er direktør i det kreative, digitale bureau Adtention.

Hurtig og professionel hjælp – uden det koster en formue

Adtention ser især en styrke i, at Selvstændige.com giver mulighed for at møde SMV’er præcis hvor de er, og hjælpe, når de har brug for det. Det er en funktion, der ifølge Dennis Frederiksen blot er blevet endnu vigtigere i kraft af COVID-situationen, hvor Adtention også har oplevet, at flere og flere selvstændige har fået øjnene op for nødvendigheden af digital markedsføring.

”Gennem Selvstændige.com kan vi dedikere vores tid og viden til at bistå de selvstændige i Danmark bedst muligt med deres konkrete problemstillinger eller udfordringer..” Siger Dennis Frederiksen, der er direktør i det kreative, digitale bureau Adtention (Foto: Adtention)

”Med konceptet fra Ase behøver effektfuld, hurtig og personlig hjælp til markedsføring ikke koste kassen” siger han og uddyber:

”Gennem Selvstændige.com kan vi dedikere vores tid og viden til at bistå de selvstændige i Danmark bedst muligt med deres konkrete problemstillinger eller udfordringer, og vores klare oplevelse gennem dialog med medlemmerne er, at konceptet har givet mest mulig value for money til dem”. 

Et unikt netværk af faglig viden

Udover Adtentions digitale mindset er netværket beriget af Redmarks kompetente rådgivning på revisionsområdet, Hjulmand Kaptajns juridiske vejledning fra deres specialiserede advokater, CoWorkits IT-færdigheder og Ases HR Jura medarbejder-vejledninger. Dertil kommer fordelspartnere som Danica Pension, Tryg, Zenegy og Odeno.

Det er altså et netværk, der både kan favne bredt og specifikt.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079