23948sdkhjf

Installatør køber sig til 75 ansatte på Nordvestsjælland

VVS- og el-installatørfirmaet Kaj Larsen A/S i Nykøbing Sjælland køber Odsherred El-Service. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse. 

Opkøbet sker i forbindelse med Kaj Larsens ønske om at vækste både organisk og gennem opkøb – et ønske, der blev understøtte, da tre ledende medarbejdere og tre aktive investorer indtrådte i ejerkredsen i januar 2021. 

Med opkøbet er der store forventninger til, at dette vil skabe stor værdi for begge parter og ikke mindst hos kunderne. 

– Odsherred El-Service A/S vil fortsætte som en del af Kaj Larsen A/S, og sammen vil vi fordoble vores antal af el-montører og dermed kraftigt styrke vores kapacitet samt give endnu mere komplet service, udtaler direktør i Kaj Larsen, Jan Larsen, om opkøbet.

Fakta om køber og sælger 

Kaj Larsen A/S er en autoriseret VVS- og el-installatør og autoriseret kloakmester med hovedsæde i Nykøbing Sjælland i Nordvestsjælland. 

Efter opkøbet af Odsherred El-Service beskæftiger virksomheden nu 75 medarbejdere, som løser VVS-, kloak- og el-opgaver i Odsherred og Nordvestsjælland. 

Odsherred El-Service A/S er en elektrikervirksomhed med forretning tilknyttet. Firmaet har 11 ansatte, som varetager små og store el-opgaver i lokalsamfundet med et stort opland af sommerhuse.

Han fremhæver i samme ombæring fordelene ved at alle 11 medarbejdere følger med under det nye ejerskab.  

Vigtigt med lokal forankring

Den mangeårige ejer og leder af Odsherred El-Service, Dan E. Jensen, har af helbredsmæssige årsager besluttet at afhænde virksomheden, og det har i den forbindelse været vigtigt for ham at finde en lokal virksomhed, som kan drive el-virksomheden videre og sikre medarbejdere og kunder. 

– Det har været en svær beslutning at afhænde firmaet, men jeg er sikker på, at aftalen med Kaj Larsen A/S vil sikre de bedste forhold for mine dygtige medarbejdere samt videreføre dét, som vi har skabt sammen i lokalområdet, siger nu tidligere direktør og ejer af Odsherred El-Service, Dan E. Jensen, i pressemeddelelsen.

Kaj Larsen A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Nettoomsætning 74,6 66,0
Driftsresultat 4,2 5,3
Resultat før skat 4,0 5,1
Årets resultat 3,1 4,0
Aktiver 31,4 32,5
Egenkapital 10,1 9,0
Gns. antal ansatte 46 41
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079