23948sdkhjf

Løvens Hule-darling maler byen grøn

En helt ny serie maling fra den fynske komet DecoFarver har netop set dagens lys. Ifølge DecoFarver er den nye miljø- og allergivenlige maling så god mod miljøet og helbredet, at Astma-Allergi Danmark netop har godkendt malingen, der ligeledes kan bryste sig af det nordiske Svanemærket.

Udgangspunktet for den nye serie af maling har været at tilgodese både kloden og forbrugerens ve og vel. DecoFree er helt uden konserveringsmidler, og det betyder, at man ganske enkelt ikke kan udløse en allergisk reaktion, når man bruger malingen eller opholder sig i et rum, der er malet med DecoFree, skriver virksomheden i en pressemeddelelse..

Ifølge Astma-Allergi Danmark lider op til 20 pct. af den danske befolkning af en eller anden form for allergi, og derfor forventer DecoFarver at kunne åbne et helt nyt marked med den nye malingserie. Maling kan nemlig afdampe i helt op til en måned efter den sidste påføring, og derfor er der ekstra god grund til at overveje valget af maling, især hvis man maler indenfor på for eksempel børneværelset, eller hvis man slås med allergi i familien.

- DecoFree er produceret i Danmark, og selv bøtterne lever op til vores ønske om at introducere en maling, der både tilgodeser allergikere og dem, der ønsker at belaste kloden mindst muligt. Bøtterne er således lavet af 75 pct. genbrugsplast, siger Jesper Laursen, medejer af DecoFarver.dk

Indledningsvist lanceres DecoFree i glans 5 og 10 i farven hvid – alene af den grund, at der endnu ikke findes tonefarver helt uden konserveringsmidler.

- Udviklingen af miljø- og allergivenlige tonefarver står allerøverst på vores ønskeliste. Lige nu indeholder alle toningsfarver dog en lille smule konserveringsmiddel, men så snart vi er i mål med dette ikke helt ubetydelige udviklingsarbejde, håber vi, at vi på sigt kan tilbyde DecoFree i mange flere farver, siger Jesper Laursen.

DecoFree fås i 2,7 og 9 liter, og på sigt forventer DecoFarver også at kunne tilbyde en version til indendørs træværk.

Brian Dennis Jensen og Jesper Laursen fra DecoFarver kan stolt præsentere en af Danmarks, måske verdens, mest miljø- og allergivenlige malingserier.

Har løver med

DecoFarver har ”Løverne” Mia Wagner, Jan Dal Lehrmann og Jacob Risgaard med i ejerkredsen og er sidste år gået fra otte til 29 medarbejdere. Selskabet er i dag Danmarks største specialiserede e-butik på området, og ud over det hastigt voksende online-salg, satser DecoFarver også på at åbne op for online-salg på flere udenlandske markedet, bl.a. i Sverige i løbet af 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095