23948sdkhjf

Sæt strøm til forretningen: Du kan få tilskud til at blive mere digital, mester!

Tilskudspulje i SMV:Digital åbner igen den 16. apri for ansøgninger, hvor små og mellemstore virksomheder kan søge om tilskud til rådgivning om automatisering, digitalisering og e-handel

Mange håndværksmestre har for længst sat strøm til forretningen. Effektive, digitale værktøjer kan nemlig forbedre driften og give bedre bundlinje.

Det er især små og mellemstore virksomheder, som har stort potentiale for gevinster ved digitalisering. Derfor åbner Erhvervsministeriet nu igen den såkaldte SMV:Digital-pulje for støtte til SMV’ernes digitale omstilling og e-handel, så virksomhederne kan omstille og udvikle sig, blive mere konkurrencedygtige og skabe arbejdspladser.

Sidste år udmøntede SMV:Digital mere end 90 mio. kr. og igangsatte mere end 900 digitale projekter i SMV’erne via tilskud fra programmet. Derfor har regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2021 også afsat ekstra midler til SMV:Digital i perioden 2021-2023.

Få del i 20 miillioner kroner

Erhvervsminister Simon Kollerup, forklarer, at det er vigtigt, at få løftet digitaliseringen i SMV’erne, der udgør størstedelen af dansk erhvervsliv.

- I regeringen har vi i det hele taget stort fokus på SMV’ernes digitale omstilling. Derfor er det også et selvstændigt område, som vi har bedt det netop nedsatte digitaliseringspartnerskab om at se på, siger erhvervsministeren.

Tilskudspuljen er denne gang på i alt 20 mio. kr. og åbner fredag den 16. april kl. 09:00. Her kan SMV’er søge om tilskud på 100.000 kr. til rådgivning inden for automatisering, digitalisering og udvikling af e-handel. Ansøgninger behandles efter først-til-mølle-princippet.

Læs mere på www.smvdigital.dk

Artiklen er en del af temaet De Digitale Håndværkere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126