23948sdkhjf

Modulbygger nærmer sig den halve milliard i nyt regnskab

Der er grund til tilfredshed hos landets største producent af modulbyggerier, Scandi Byg.

Omsætningen i det forgangne år er steget med knap 50 pct. til 469,3 mio. kr., og overskuddet før skat er fulgt med omsætningen i et spring opad på 48 pct. til 16,2 mio. kr.

Fremgangen i 2020 skyldes, at Scandi Byg har kunnet spise op af ordrer, der blev sat i gang i 2019, skriver ledelsen i regnskabet.

Væksten kunne dog have været endnu højere, fremgår det.

”Scandi Byg har i 2020 haft en lavere udvikling i ordrebeholdningen end forventet,” skriver ledelsen, som tilskriver det forsinkelser i en række godkendelsesprocesser.

Ledelsen tilføjer, at de forsinkede ordrer forventes lukket primo 2021. Det vil derfor ”påvirke omsætning og indtjening positivt i 2021,” hedder det.

Scandi Byg forventer næste år at kunne præsentere tal for omsætning og indtjening i 2021 nogenlunde på niveau med 2020. Men dog med forbehold:

"Flere sager, der skal kontraheres i de kommende måneder, kan blive forsinket eller udskudt," lyder det i regnskabet.

Scandi Byg A/S
mio. kr. 2020 2019
Nettoomsætning 469,3 315,1
Resultat af primær drift 11,7 17,0
Resultat før skat 16,2 11,0
Årets resultat 12,6 8,5
Balancesum 250,5 273,5
Egenkapital 75,3 77,6
Antal ansatte 266 241
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2020.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093