23948sdkhjf

Prisstigninger og mangel på byggematerialer: Nu skal byggecentrene vise deres værd

Mester Tidendes chefredaktør sætter aktuelle sager på spidsen

Det er en meget uvant situation, mange virksomheder i byggeriet oplever i denne tid, hvor der er mangel på visse byggematerialer. En lang række faktorer har gjort, at for eksempel konstruktionstræ, hvid isolering (EPS) og stål er en mangelvare.

Barkbiller i Canada, en nedbrændt EPS-råvarefabrik i Texas, stigende fragtrater og øget efterspørgsel på såvel det hjemlige som på verdensmarkedet betyder, at leverandørerne til byggecenterkæderne ikke kan levere. Dermed er værdi- og forsyningskæden for alvor sat under pres.

Byggecentrenes rolle i værdi- og forsyningskæden er jo blandt andet at sørge for, at kunderne har let adgang til materialer i netop de mængder, som er nødvendige til enhver tid. Og det har byggecentrene levet flot op til. Lige indtil nu.

Det er let nok at pege fingre og klandre byggecentrene for ikke at have fyldt lagrene op i tide. Selvom det jo i en vis udstrækning handler om både kapitalbinding og gennemstrømningshastighed af varer, så må man ikke underkende, at netop byggecentrene både nu og fremover spiller en væsentlig rolle i værdi- og forsyningskæden. Det gælder både i forhold til leverandørerne og til kunderne.

Udbud og efterspørgsel hænger jo blandt andet sammen med tilgængeligheden af varer. Den tilgængelighed må man nok sige, at byggecentrene ellers plejer at leve op til.

Og byggecentrene skal nok også hurtigt få styr på den aktuelle mangelsituation.

Man vi er nok alle sammen blevet lidt klogere.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109