23948sdkhjf

Se hvilke håndværksmestre, som er klar til at udvide og købe op

Lige nu er det de virksomheder, som har været i gang med digitaliseringen et stykke tid, og som har fået struktur, som køber de andre op

Hos byggeriets uvildige IT-rådgiver Basit i Taastrup, kan adm. direktør Martin Profit Jakobsen nikke genkendende til det billede, som analysen fra Visma e-conomic tegner og som viser, at håndværksvirksomheder, som har digitale værktøjet omsætter for 60 pct. mere pr. medarbejder end mestre, som ikke har digitaliseret deres virksomhed.

- Vi har oplevet et kæmpe digitalt spring de seneste 3-5 år i forhold til at sætte strøm til forretningen. Og i mange af de håndværks- og entreprenørvirksomheder, som har taget springet, kan man slet ikke huske hvordan tiden før implementeringen af digitale time-sagsløsninger, fakturagodkendelse, planlægning og kalkulationsværktøjer osv. så ud. Og der er ingen tvivl om, at de virksomheder som har fået sat strøm til deres forretning, også langt bedre kan håndtere den travlhed, der er i markedet lige nu. Det giver et meget bedre overblik over butikken, og man er bedre i stand til at udnytte de ressourcer man har til rådighed, således at man kan nå flere ting med de samme ressourcer, siger Martin Profit Jakobsen.

- Samtidig er det også nemmere at rekruttere nye medarbejdere, og sætte dem i gang med arbejde med udgangspunkt i virksomhedens aftalte processer. Man kan næsten ikke ansætte sig ud af kapacitetsproblemer, hvis man ikke har overblikket over sin forretning. Så øger man bare kompleksiteten, og de dygtige medarbejdere vil søge hen til mere professionelle virksomheder, hvor informationerne flyder, så man kan få noget fra hånden, fremhæver Martin Profit Jakobsen.

Køber andre op

- De dygtige medarbejdere gider ikke arbejde for en mester som ikke kan give en arbejdsinstruks på rette tid og sted. Hvis man som håndværker føler man skal suse rundt med hovedet under armen, fordi der ikke er styr på forretningen, så søger man væk.

Lige nu er det de virksomheder, som har været i gang med digitaliseringen et stykke tid, og som har fået struktur, som køber de andre op. Præcist som man har set det i mange andre brancher tidligere. Og nu giver det mening at opkøbe en konkurrent. Fordi man kan få indarbejdet de nye kunder og de nye medarbejdere i arbejdsprocesserne, og dermed tjene penge på det, understreger Martin Profit Jakobsen.

Han påpeger, at der i stigende grad bliver investeret professionelt.

- Eller med andre ord; IT-værktøjerne bliver indkøbt med stor omtanke i forhold til, at de skal understøtte virksomheden på tværs af sagerne.

- Jeg er superoptimistisk på branchens vegne i forhold til digitaliseringen, og kan konstatere, at der er stor investeringsvillighed. Der bliver stillet krav til it-værktøjerne, ligesom virksomhederne stiller krav til deres øvrige værktøj. Og bevidstheden om, hvad man kan forvente af it-leverandørerne og it-værktøjerne er vokset markant, fastslår Martin Profit Jakobsen

Artiklen er en del af temaet De Digitale Håndværkere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.578