23948sdkhjf

Oscar til dansk "film" om snyd og bedrag i byggeriet

Mester Tidendes chefredaktør sætter aktuelle sager på spidsen

Hvis man kan købe filmrettighederne til det, som allerede i folkemunde er døbt højhus-skandalen på Amager og Bølge-skandalen i Vejle, så er der basis for at lave en ægte Hollywood-thriller. Eller gyser, om man vil. Persongalleriet omfatter alt lige fra en død direktør og forundrede betonfolk til en af Danmarks rigeste mænd og et af landets store entreprenørfirmaer, Bach Gruppen. Og filmen ville sikkert have vundet en Oscar.

Operation X med Morten Spiegelhauer i spidsen har allerede taget hul på manuskriptet og med stor dygtighed fremstillet sagen i det specielle og inciterende dokumentar drama-format, som tv-mediet formår. Det er i gråzonen mellem drama og virkelighed, at skandalen folder sig ud i al sin grusomhed. Og tager man et spadestik dybere, så viser denne skandale - ligesom de mange andre skandaler, som bygge- og anlægsbranchen har præsteret - at hvis man vil snyde og bedrage, så er netop denne branche meget modtagelig.

Men hvorfor er den så det? Jo, på trods af - eller måske fordi - en byggeopgave i dag indeholder uendelige mængder af dokumentation af de mange processer, som et byggeri består af, så er kompleksiteten af opgaven ofte så overvældende, at der reelt set ikke er noget samlet, retvisende overblik.

Og da de uendelige mængder af dokumentation udelukkende har til formål at skubbe ansvaret videre, så er det fristende for nogle at fifle lidt og opnå nogle fordele på andres bekostning. Heldigvis er de fleste i branchen fortsat både retskafne og hæderlige. Men de kommer ikke på tv .

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094