23948sdkhjf

Fyld ordrebogen: Her der der nye byggeopgaver på vej

REGION SJÆLLAND

HØRVE

Boliger

Odsherred Byråd har efter endt høring vedtaget lokalplan 2020-09 for et boligområde på Skolegade 15 i Hørve endeligt.

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra en lokal bygherre om at bygge boliger på den tomme centralt beliggende grund i Hørve. Det er intentionen at opføre boliger på 80-100 kvm i ét plan.

SLAGELSE

Ombygning

Slagelse Byråd har frigivet 4,035 mio. kr. til renovering og ombygning af Torvegade 22-26, hvor afdelingen for Børn og Familie holder til.

REGION SYDDANMARK

ODENSE

Tilbygning til vandværk

By- og Kulturudvalget i Odense Kommune har godkendt, at forslag til kommuneplantillæg nr. 7 og forslag til lokalplan nr. 5-1006 sendes i offentlig høring i otte uger.

Det nye plangrundlag vil gøre det muligt at opføre en tilbygning til Dalum Vandværk, sådan som VandCenter Syd ønsker for at kunne etablere faciliteter til blødgøring af vand. Derudover vil VandCenter Syd anlægge en ny fældetank til klaring af spildevand.

Lokalplanen giver mulighed for en tilbygning på maksimalt 160 kvm.

REGION MIDTJYLLAND

HORSENS

Byudvikling

Horsens Byråd har givet et tillæg til anlægsbevillingen Åkvarteret, omlægning af Bygholm Å på 1,5 mio. kr., og at rådighedsbeløbet på 0,5 mio. kr. fremrykkes fra 2023 til 2021, så der i år i 1 mio. kr. til rådighed og en halv mio. kr. til rådighed i 2022.

I februar 2021 blev Team Vandkunsten udpeget som vinder af konkurrencen om udviklingsplanen for Åkvarteret, og en endelig udviklingsplan forventes at være klar til vedtagelse i sensommeren 2021.

Den eventuelle realisering af udviklingsplanen vil komme til at foregå i etaper over flere år og vil i stor grad afhænge af, at private investorer byder ind og vil være med.

BALLE

Boliger

Silkeborg Byråd har vedtaget Lokalplan 12-029 for et boligområde med offentlige institutioner og et rekreativt areal i Astrid Lindgrens kvarteret i Balle endeligt.

Lokalplanen skaber plads til 195 tæt-lave huse, 15 parcelhuse og et stort rekreativt areal med legeplads. Bygherre er Birch Ejendomme.

SEJS-SVEJBÆK

Dagligvarebutik og boliger

Silkeborg Byråd har vedtaget tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2017-2028 og lokalplan 36-014 for butik og boliger ved Julsøvej i Sejs-Svejbæk endeligt.

Det nye plangrundlag er udarbejdet på baggrund af en ansøgning fra rådgiver Årstidernes Arkitekter på vegne af Rema Butiksudvikling A/S.

Lokalplanen giver mulighed for en dagligvarebutik på 1.200 kvm og cirka 15 tæt-lave boliger.

Mester Tidendes søsterblad Licitationen-Byggeriets Dagblad bringer hver dag en liste over kommende byggeprojekter. Listen er forbeholdt abonnenter. Du kan tegne abonnnement her

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078