23948sdkhjf

Er du klar, mester: Små virksomheder vinder hvert andet EU-udbud

Konkurrencestyrelsen har netop offentliggjort sin evaluering af den udbudslov, som Folketinget vedtog i 2016.

En væsentlig ændring i loven var dengang, at der skulle tages mere hensyn så små virksomheder kunne være med, når det offentlige udbyder opgaver. Derfor er der i evalueringen et afsnit, der særligt fokuserer på virksomheder med under 50 medarbejdere.

Det skriver Dansk Håndværk i en pressemeddelelse.

– De små virksomheder er dygtige. Evalueringen viser nemlig, at de samlet set vinder knapt halvdelen af alle danske EU-udbud – 38 pct. af de offentlige kontrakter og omkring 50 pct, af rammeaftalerne. Desuden vinder de i nogle tilfælde også relativt store kontrakter. Eksempelvis viser analysen, at SMVerne vinder knap 20 pct. af de offentlige kontrakter med en værdi på over 100 mio, forklarer direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.

 Oven i det peger Konkurrencestyrelsens analyse på at SMVerne også arbejder som underleverandører på de større kontrakter og de formoder, at en del af de offentlige indkøb, der er under tærskelværdierne i udbudsloven, bliver leveret af små virksomheder.

 For mange totalentrepriser

Men ifølge Dansk Håndværk er man ikke i mål endnu. Små virksomheder udgør nemlig knap 98 pct. af det samlede antal danske virksomheder og står for ca. 34 pct. af den samlede omsætning i det private erhvervsliv.

 – Det er tilfredsstillende, at udbudsloven har gjort forholdene for SMVerne blevet. Men vi mener stadigt at for mange opgaver fra stat, kommuner og styrelser udbydes som totalentrepriser i stedet for at blive delt op i fagområder, så lokale virksomheder kan være med. Analysen viser, at de små virksomheder især vinder offentlige kontrakter med en relativt lav kontraktværdier.

Når værdien er under 1 mio.  går knap hver anden kontrakt til en lille virksomhed. Det understreger at flere udbud bør deles op, så tallet kommer tættere på andelen af SMVere, fastslår Morten Frihagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093