23948sdkhjf

Byggetekniske svigt i alle 10 almene bæredygtige boligbyggerier

De fleste klarer sig dog bedre end de øvrige almene nybyggerier, når det kommer til antallet af svigt, fremgår det af Byggeskadefondens årsrapport

Indtil videre er 10 almene nybyggerier blevet certificeret som bæredygtige (DGNB). Og der er byggetekniske svigt i dem alle. De fleste klarer sig dog bedre end de øvrige almene nybyggerier, når det kommer til antallet af svigt.

Det konkluderer Byggeskadefonden i sin årsberetning for 2020

De 10 almene boligbyggerier er DGNB-certificerede i årene 2014 til 2020. Det har ikke været muligt at finde almene byggerier, der er certificeret efter en af de andre certificeringsordninger for bæredygtighed.

Byggeskadefonden oplyser, at byggerierne ved 1-års eftersynene i gennemsnit havde otte svigt, der enten skulle rettes, eller som krævede øget drift. Det laveste antal var to og det højeste antal var 18. I 2020 var der i alment boligbyggeri 15 svigt af denne sværhedsgrad i gennemsnit. De fleste af de bæredygtige byggerier klarer sig altså bedre end de øvrige byggerier målt på antal svigt ved 1-års eftersyn.

Billedet krakelerer dog lidt for de tre byggerier, der har gennemgået 5-års eftersyn. Her var der henholdsvis 10, 22 og 31 svigt.

Byggeskadefonden fremhæver, at tallene skal tages med et gran salt, da gruppen af bæredygtige byggerier er meget lille, og da det drejer sig om meget forskellige svigt.

I Danmark er det Green Building Council Denmark, der står for at DGNB-certificere bygninger og videreudvikle DGNB-certificeringen, så den passer til dansk lovgivning og byggetradition.

 Eftersyn er ikke en del af certificeringen

Certificering af bygningers bæredygtighed er ikke betinget af et eftersyn. Der kan derfor være få eller mange svigt i et bæredygtigt byggeri, uden at det har betydning for certificeringen. Svigtene kan med tiden føre til skader, hvis de ikke rettes eller følges op med øget drift. I alle 10 bæredygtige byggerier er der svigt, der skal rettes for at undgå skader.

DGNB-certificeringen vægter byggeteknik med 22,5 pct. Med til byggeteknik hører klimaskærmens kvalitet, brandsikring og nedtagning, så det er muligt at genanvende materialer. De øvrige parametre er miljø,økonomi, proces og sociale aspekter.

- Selvom byggeteknik vægter 22,5 pct. i DGNB-certificeringen, kan vi ved i hvert fald nogle af eftersynene konstatere, at certificeringen ikke er et byggeteknisk kvalitetsstempel. Det er ærgerligt, fordi det koster ekstra ressourcer enten at rette op på svigtene eller øge driften, så bygningsdelen kan holde på trods afsvigtet, mener Jens Dons, der er teknisk chef i Byggeskadefonden.

Nybyggeri og omfattende renoveringer kan DGNB-certificeres Det betyder, at en certificering ikke indebærer opfølgning og gennemgang for fejl og mangler efter et års brug. Her er der ifølge direktør i Green Building Council Denmark, Mette Qvist udsigt til ændringer i fremtiden.

- Vi vil gerne inddrage Byggeskadefondens erfaringer med eftersyn, når vi skal finde ud af, hvordan vi kan udvide certificeringen for nybyggeri og omfattende renoveringer, så den også omfatter bæredygtig brug og drift, og så vi undgår, at svigt forringer bygningens holdbarhed, siger Mette Qvist.

 Mangler ved dokumentation

Byggeskadefonden påpeger i årsrapporten, at det er vanskeligt at finde en rød tråd i de byggetekniske svigt, der ses i de 10 bæredygtige byggerier, .

”Svigtene ligner på mange måder dem, vi ser i de øvrige almene nybyggerier. Dog er der i syv af de 10 byggerier mangler ved dokumentationen. I et byggeri mangler der dokumentation for betonkvaliteten, i to mangler der dokumentation for, at der er lagt vådrumsmembran i vådzonen, og i to andre mangler der statiske beregninger. I flere byggerier mangler der desuden dokumentation for taget, bl.a. for hvordan solceller er fastgjort til taget”, hedder det i årssrapporten.

Blandt de byggetekniske svigt er der for eksempel mangler ved fugearbejdet, forkert udførte inddækninger og sålbænke. I et byggeri med træbeklædning var træbeklædningen konstrueret forkert. Træbeklædningen var for åben og opsat på for tynde afstandslister.

Grønne tage er stadig en løsning, der benyttes. I et af byggerierne var sedum lagt på et paralleltag. Det er i strid med BYG-ERFA’s erfaringsblad på området. Årsagen er, at taget ikke kan inspiceres nedefra, og derfor kan evt. skader ikke opdages i tide.

Klar til yderligere samarbejde

Byggeskadefonden oplyser, at DGNB-certificeringens krav udspringer af de kriterier, som DGNB bygger på. Ikke alle byggetekniske områder er dækket.

”Det kan forklare, hvorfor der i et DGNB-certificeret byggeri, hvor der er dokumenteret ganske meget, kan mangle dokumentation på nogle vigtige byggetekniske områder. Det kan for eksempel være statisk dokumentation eller dokumentation for konstruktioners opbygning”, fastslår Byggeskadefonden.

- Vi vil gerne se på, om der skal stilles yderligere krav til dokumentation under certificeringen, fordi det er bæredygtigt, at huset kan holde til de påvirkninger, det udsættes for, siger direktør Mette Qvist og tilføjer:

 - Vi glæder os meget til et samarbejde med Byggeskadefonden, hvor vi gerne vil bruge Byggeskadefondens erfaringer til at gøre de bæredygtighedscertificerede byggerier endnu bedre og mere holdbare der, hvor det giver mening i en bæredygtighedscertificering.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.14