23948sdkhjf

Vigtigt, at du har styr på løndata og "sådan noget", mester: Det smitter nemlig af på bundlinjen!

Bruger du dit sagsstyringssystem optimalt og er du sikker på kvaliteten af dine data

Mange håndværksvirksomheder bruger systemer til sagsstyring, tidsregistrering mv. Der er imidlertid stor forskel på dels udbyttet af anvendelsen og dels kvaliteten af de data der genereres i systemerne. I forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet kan mange genkende, at det typisk er opgørelsen af igangværende arbejder, der volder problemer. Også her er kvaliteten af dataene som opgørelsen er udarbejder ud fra, helt afgørende.

Der tages vigtige beslutninger på baggrund af systemerne derfor er det vigtigt at grundlaget er pålideligt.

Du bør derfor starte med at gennemgå ”stamdata” i dine systemer, eksempelvis lønsatser, tillæg for sociale udgifter, ferie, pension mv. Selv mindre afvigelser vedr. for eksempel lønsatser kan få stor betydning, når virksomheden skal vurderes. En fejl på for eksempel. 20,- kr. pr. medarbejder, i en virksomhed med 20.000 timer pr. år, vil medføre en bundlinje effekt på 400.000 kr. Med andre ord, så vil man i virksomheden tro, at man tjener ca. 400.000 kr. mere end man rent faktisk gør, hvis lønnen i sagsstyringssystemet er 20,- kr. for lav.

Opdatér din målsætning

Derudover er det vigtigt, at din målsætning for dækningsbidrag pr. time løbende opdateres. Ændring i de faste omkostninger, for eksempel husleje, autodrift, salgsomkostninger, ændring i antal ansatte, ændringer i lønninger, er alle eksempler på forhold, som vil ændre målsætningen for dækningsbidrag pr. time i din virksomhed.

Vær opmærksom på følgende: Hvis målsætningen for dækningsbidrag pr. time ændres betyder det at dine tilbud skal ændres fremadrettet ligesom du skal efterkalkulere i forhold til den nye målsætning.

Opgørelsen af igangværende arbejder bør ske ud fra dækningsbidrag pr. time, dvs. indtjeningen af den udførte del opgøres via forventet dækningsbidrag pr. time x antal timer der er udført.

Et pålideligt grundlag for beslutningerne i din virksomhed øger markant sandsynligheden for at du tager de rette beslutninger og hurtigt kan foretage en pålidelig måling af igangværende arbejder.

 

Artiklen er en del af temaet Casper&Frank.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127