23948sdkhjf

Han har carbon i blodet: Skiftede fra børskæmpe til familievirksomhed

Da Arne Becker første gang trådte ind ad døren hos Barslund, blev han straks mødt af den helt særlige familieånd, som hersker hos anlægsentreprenøren i Kvistgård.

- Jeg blev hilst velkommen af Lena i receptionen med et "hej med dig, hvem skal du have møde med - og kan jeg byde dig en kop kaffe?" Det er jo rart, synes jeg, fortæller Arne Becker, som fra 1. maj er tiltrådt som ny viceadministrerende direktør og Chief Commercial Officer (CCO) hos Barslund.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad i en portræt-artikel med  Arne Becker.

CV: Arne Becker

49 år

Karriere:

  • 1. maj 2021 - : Chief Commercial Officer (CCO) og viceadm. direktør, Barslund A/S.
  • 2019-2021: Selvstændig med konsulentvirksomheden Becker Invest og partner i FB Water ApS.
  • 2013-2018: Direktør og koncerndirektør i MT Højgaard.
  • 2002-2012: Begyndte som direktionsassistent og havde derefter en række direktionsposter i NCC Construction Danmark A/S.
  • 2000-2002: Konsulent, The Boston Consulting Group.
  • 1998-2000: Senior Consultant, Arthur Andersen Business Consulting.

Bestyrelsesposter:

  • Næstformand i DI Byg
  • Bestyrelsesformand i Madsen & Kastberg A/S

Uddannelse: DTU

Privat:

  • Gift med Marianne. Parret har to sønner på henholdsvis 16 og 14 år. Familien bor i Roskilde.

Den nordsjællandske virksomhed er ejet af grundlæggeren Thomas Barslund og hans hustru Mette Barslund. Og for den 49-årige Arne Becker, der kommer med årelang erfaring fra de børsnoterede entreprenørkoncerner MT Højgaard og NCC, har springet til en familieejet virksomhed gjort en mærkbar forskel.

- Det er et spændende krydderi, og den personlige kemi er endnu vigtigere, når man er i en virksomhed, der er familieejet. Den måde kontorerne er indrettet på, og den måde folk agerer med hinanden på - man kommer hinanden ved på en god, medmenneskelig måde. Det er ikke, fordi man ikke ser de ting i store børsnoterede virksomheder, men det var bare noget, der slog mig, da jeg trådte ind ad døren hos Barslund, siger han til Licitationen-Byggeriets Dagblad

I fritiden kalder landevejene og skovstierne, for Arne Becker har med egne ord "carbon i blodet".

-

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11