23948sdkhjf

Der er noget om snakken: De kalder den verdens stærkeste bore-skruemaskine

Man skal altid være varsom med at kalde nogen eller noget for verdens stærkeste. Men uanset hvad, så har værktøjsgiganten Bosch introduceret, hvad de selv betegner som verdens kraftigste batteridrevne bore-skruemaskiner, GSR 18V-150 C Professional og GSB 18V-150 C Professional.

- De to BITURBO-maskiner er begge optimeret til Boschs ProCORE18V-batteriserie. Begge maskiner har en højere ydeevne end tilsvarende modeller på markedet med et maks-moment på 150 Nm og op til 2.200 RPM. Maskinens laveste moment på 84 Nm er 15 pct. højere end de bedste konkurrerende produkter på markedet, og værktøjet er derfor også velegnet til dagligdagsopgave, lyder det fra Country Sales Director Lasse Dalsgaard fra Bosch

Begge maskiner har i øvrigt interaktivt display til ændring af brugerindstillinger, som også kan betjenes fra mobilen.

Takket være BITURBO-teknologi er det muligt at bore huller helt op til 150 mm med hulsave i træ.

Men tilbage til påstanden om, at vi her har verdens stærkeste boremaskine mellem hænderne.

- En test foretaget af Dekra Testing på vegne af Bosch Power Tools viser, at GSR 18V-150 C Professional og GSB 18V-150 C Professional er verdens kraftigste batteridrevne bore-/skruemaskiner (rapportnummer: 342158900), forklarer Market Manager hos Bosch, Jan Lindbjerg og Key Use Manager Dan Eriksen.

 Det er smart

Som noget helt nyt introducerer Bosch nu Electronic Angle Detection (EAD), som er med til at fremtidssikre brugerens arbejde.

Med EAD kan vinkler indstilles direkte på mobilen, ligesom hyppigt brugte vinkler på for eksempel 45 grader  og 60 grader kan vælges direkte på displayet på maskinen, hvilket øger præcisionen og sparer brugeren tid.

Begge maskiner er udstyret med KickBack Control, som beskytter brugeren ved uventede ryk, hvor man risikerer at miste kontrollen. Hvis boret sætter sig fast, slukker motoren automatisk på en brøkdel af et sekund, hvilket minimerer risikoen for kickback og dermed skader.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11