23948sdkhjf

Gilleleje-entreprenør gør afdelingsleder til direktør i fiber-konsortium

Janus Kvistgaarden er udnævnt som direktør i Fiberkysten A/S, der er et konsortium bestående af Entreprenørfirmaet Nordkysten og TDC Net. Her skal han nu lede de 150 medarbejdere, hovedsageligt folk fra Nordkystens fiberafdeling og teknikere fra TDC NETs Fiberfactory & Onsite.  

I foråret 2019 blev Janus Kvistgaarden ansat som leder af Nordkystens fiberafdeling efter 12 år i Ørsted, senest som projektchef i afdelingen City Light hos Ørsted.

Opgaven var at udvikle Nordkystens fiberafdeling og opbygge en stærk organisation, der skulle indgå i Fiberkysten A/S, som Nordkysten netop havde etableret sammen med TDC NET. Fiberkysten er en ny type af strategisk partnerskab, hvorigennem TDC NET med cirka 60 pct. ejerskab har fået sin egen interne entreprenørafdeling. 

Fibernet til 20.000 kunder i Nordsjælland 

Fiberkysten er et strategisk partnerskab, hvorigennem TDC NET med 60 pct. ejerskab har fået sin egen interne entreprenørafdeling i Nordkysten.

Selskabet beskæftiger mere end 150 medarbejdere, der hovedsageligt kommer fra Nordkystens fiberafdeling og teknikere fra TDC NETs  Fiberfactory & Onsite. 

Opgaven er at rulle højhastighedsfiber ud til 20.000 kunder årligt i Nordsjælland fra 2020 til 2025.

– Fiberkysten blev etableret, fordi TDC NET kom til os og spurgte, om vi kunne lave et sådant strategisk samarbejde. Det tog vi naturligvis som en kæmpe cadeau, siger adm. direktør Frank Skou Kruse fra Nordkysten i en pressemeddelelse om udnævnelsen. 

Ser fordel i direktørens baggrund

Med udnævnelsen til direktør i Fiberkysten har Janus Kvistgaarden nu det samlede ansvar for ledelse, processer, support og teknik i både Fiberkysten og i Nordkystens fiberafdeling. 

 Da Janus kom til Nordkysten i 2019 var samarbejdet med TDC NET netop ved at blive etableret, så der blev Nordkystens produktionsdirektør Thomas Nygaard direktør i Fiberkysten. Men det har hele tiden været planen, at Janus Kvistgaarden med tiden skulle overtage den post, mens Thomas fortsætter i Fiberkystens bestyrelse. 

– Janus Kvistgaarden er meget vidende om teknik og grænsefladen mellem teknik og gravearbejdet, og så er han selv oprindelig installatør. Det er en kæmpe fordel, når vi skal etablere fibernet i boligblokke og større rækkehusbyggerier, hvor stor teknik forståelse er nødvendig, siger Frank Skou Kruse.

 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093