23948sdkhjf

Murermester til kolleger: Hjælp boligejere med facadetjek

- Facaden er sammen med taget den mest udsatte del af bygningen, og det omskiftelige nordiske klima kræver, at man tager sine forholdsregler. Vi har i år haft perioder med hård frost og meget regn, og det kan gå hårdt ud over især ældre facader. Frosten får fugten til at udvide sig, så der kan opstå revner, eller gammel puds kan rive sig løs.

Det forklarer murermester Jan Andersen fra Murerfirmaet Erik Andersen, der beskæftiger i alt 7 faglærte i Klarup ved Aalborg.

Jan Andersen fremhæver, at man som professionel kan hjælpe boligejeren ved at tilbyde et hurtigt facadetjek og reparere de steder, hvor der er problemer.

- Og det er en rigtig god idé at få gjort nu, før skybrudssæsonen sætter ind, for hvis der er revner eller huller i pudsen, kan der trænge vand ind i muren og på sigt opstå fugtskader, påpeger murermesteren.

Sommermånederne byder nemlig på høj risiko for voldsom nedbør, der kan være hård kost for pudsede facader.

- Derfor er det en god idé som håndværker at hjælpe boligejeren med et hurtigt facadetjek og reparere de steder, hvor vinterens frost og fugt kan have resulteret i revner eller huller på facaden. Måske er det endda en god idé for boligejeren at facadeisolere, siger Jan Andersen.

Han er lige nu i gang med at lave pudsede facader på to nye huse, hvor han benytter et facadesystem fra Alfix med diffusionsåbne fiberforstærkede løsninger, der har lav kapillarsugning og lavt svind.

 Mås skal der en facadeisolering til

Lars Brix, der er nordjysk salgskonsulent hos den danske familieejede virksomhed Alfix, som producerer professionelle systemer til gulv- og væg- og facadekonstruktioner, forklarer, at man professionel kan hjælpe boligejeren ved at tilbyde et hurtigt facadetjek.

- Og det er en rigtig god idé at få gjort nu, før skybrudssæsonen sætter ind, for hvis der er revner eller huller i pudsen, kan der trænge vand ind i muren og på sigt opstå fugtskader, siger han.

- Skal boligejeren have repareret en ældre pudset facade, er det ofte spørgsmålet, om det ikke er mest hensigtsmæssigt at få lavet en facadeisolering, når man alligevel er i gang. Det er nemlig en af de sikreste veje til energiforbedring og en effektiv måde at give hele huset et flot nyt udtryk på, fortæller Lars Brix:

- Hvis boligejeren står med et ældre hus, der ikke er efterisoleret, og facaden alligevel trænger til et ansigtsløft, er facadeisolering en oplagt løsning. Det vil nemlig ikke kun gavne varmeregningen og miljøet, men ofte også indeklimaet, ligesom huset bliver langt flottere med en helt nypudset facade, siger Lars Brix..

Fra mester til mester

 Ifølge Murermester Jan Andersen fortæller, er der generelt tre forhold, man som professionel skal være opmærksom på, når man laver pudsede facader, hvis man vil være sikker på, at resultatet bliver godt og langtidsholdbart. For det første skal man sørge for at følge anvisningerne og overholde blandeforhold, tørre- og hærdetider og så videre. For det andet skal man undgå at arbejde i direkte sollys. Og endelig er det vigtigt at undgå regn.

Regn på en helt nypudset facade skal undgås, da det kan give uønskede striber på en ellers flot facade. Derfor kan man med fordel følge vejrudsigten for de kommende par dage, inden man igangsætter sit pudsarbejde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111