23948sdkhjf

Status på træbyggeri: Svenskerne fører med 5 år - men Danmark rykker hurtigt

Netværk for Træbyggeri, som er finansieret af We Build Denmark, har netop afholdt en  event med fokus på træbyggeri i Sverige, særligt byen Skellefteå i det nordlige Sverige. Her er svenskerne ved at lægge sidste hånd på Sara Kulturhus, en 20 etager høj bygning, konstrueret med træ fra de omkringliggende skove. Sara Kulturhus indeholder et hav af spændende bæredygtige løsninger og åbner officielt til september 2021.

- Det var rigtig spændende at høre, hvordan vores svenske naboer har fået succes med træbyggeri – også i højden. Sara Kulturhus som case er utrolig interessant og sætter barren for, hvad der kan lade sig gøre, utrolig højt – hvilket er meget inspirerende, siger Peder Fynholm fra Teknologisk Institut. Han er leder af netværksgruppen og planlægger en studietur til netop Skellefteå enten i efteråret 2021 eller foråret 2022.

Danmark rykker

Det var ikke kun de svenske træbyggeribedrifter som var interessant at høre om på netværksmødet. For Peder Fynholm var den rejse mod mere træbyggeri, som svenskerne har været på – og gennemført – mindst lige så interessant. Og vores svenske naboer holder også øje med udviklingen i Danmark og de var ikke i tvivl om, at der også sker en spændende udvikling i Danmark.

- På mødet var det opløftende at høre om Sveriges erfaring og den udvikling træbyggeri i Sverige har været igennem. Det var især en god nyhed at høre, at de også følger med i udviklingen i Danmark og godt kan se, at vi rykker os.

Lige nu er vi nok der, hvor Sverige var for cirka fem år siden – og der sker rigtig meget omkring træbyggeri i Danmark lige nu. Der er mange projekter i pipeline og også flere i gang – så det bliver rigtig spændende at se, hvor vi er fem år fra nu. Måske i gang med at opføre et 20 etagers højt kulturhus i træ, hvem ved, fremhæver Peder Fynholm.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079