23948sdkhjf

Ren gevinst: Beskidte facts retter fokus mod fællesvaskerier i ejendomme

Stigende fokus på grønne og bæredygtige ejendomme betyder blandt andet, at ejendomsudviklere udfordres på mange områder, som kan bidrage til den grønne omstilling.

Mange ejendomsudviklere vælgerfor eksempel individuelle vaskefaciliteter i etageejendomme, selvom det faktisk både er en dyr og miljøbelastende løsning i forhold til professionelle fællesvaskerier.

Sådan lyder det fra virksomheden Nortec, som leverer professionelle vaskeriløsninger. Her oplever man en stigende interesse for fællesvaskerier.

Virksomheden oplyser, at når man bygger eller renoverer en etageejendom, er det næsten tre gange dyrere at forsyne alle lejemål med en vaskemaskine sammenlignet med et fællesvaskeri. Energi- og vandforbruget er samtidig tre gange højere, mens det kan tage op til 5,5 time længere at klare vasketøjet i det private frem for i et fællesvaskeri.

 Det er altså både billigere, mere tidsbesparende og mere bæredygtigt at prioritere et fællesvaskeri i en etageejendom. Men lidt paradoksalt vælger mange ofte individuelle vaskefaciliteter på trods af de store gevinster ved et fællesvaskeri.

Nortecs adm. direktør og ejer, Michael Sand, bliver dog ofte mødt med en umiddelbar skepsis over for fællesvaskerier i bygge- og ejendomsbranchen. Men paraderne bliver hurtigt sænket, når kunderne præsenteres for alle de klare fordele ved at vælge et fællesvaskeri.

Skåner miljø og klima

- Fællesvaskerier er et oplagt valg, fordi der er så store besparelser at hente. Tallene taler helt enkelt for sig selv. Der er samtidig den helt store fordel ved fællesvaskerier, at de i langt højere grad er bæredygtige sammenlignet med at installere individuelle vaskefaciliteter i samtlige lejligheder af en etageejendom, siger Michael Sand.

Han fremhæver, at man ved at vælge et fællesvaskeri i et byggeri med 40 lejemål for eksempel kan mindske ejendommens vandforbrug med 300.000 liter vand og udlede 1 ton CO2 mindre hvert år.

Skaber godt indeklima

Derudover skaber fællesvaskerier et sundere indeklima i boligen, fordi man ikke har vaske- og tørrefaciliteter i hver enkelt lejlighed. Mindre fugt i lejemålene minimerer samtidig udgifterne til vedligehold, og derfor mener Michael Sand, at fællesvaskerier bør være fremtidens løsning i udviklingen af grønne byggerier og renoveringen af eksisterende ejendomme:

 - Der er en stor boligmasse i den almene sektor, som står over for en renovering, og af økonomiske, sundhedsmæssige og miljømæssige hensyn er det helt åbenlyst at vælge fællesvaskerier, siger han.

 5 BESKIDTE FACTS

Økonomi: Det er næsten tre gange dyrere at forsyne alle lejemål med en vaskemaskine – end når du vælger et fællesvaskeri.

Skrot: Almindelige husholdningsmaskiner genererer 18 gange mere skrot – end et fællesvaskeri.

Energiforbrug: Energiforbruget er tre gange højere, når du vasker dit tøj i en almindelig husholdningsmaskine.

Vandforbrug: Husholdningsmaskinen i lejlighederne bruger tre gange mere vand end fællesvaskeriet.

Tid: Det tager 5,5 time længere at klare vasketøjet i det private – sammenlignet med fællesvaskeriet.

Kilde: Data bygger på en rapport, som Nortecs uvildige samarbejdspartner Green Network har udarbejdet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078