Mangler 30 lærlinge: Glarmester-faget åbner vinduet til fremtiden
Både fagforeninger og politikere efterlyser flere arbejdsgivere, der tager ansvar for næste generation af faglærte. Men nu kommer Glarmesterlauget med en positiv melding. For blandt laugets 200 medlemsvirksomheder, der i forvejen har mange lærlinge, står 30 af dem nu klar med en nyoprettet elevplads.
- At være glarmester er simpelthen noget af det mest fantastiske, du kan blive. Du kan bruge dine hænder og dit hoved. Du kommer ud til alle typer kunder og møder en masse spændende mennesker. Du kan stå i butik og arbejde med indramning eller du kan være på en byggeplads og arbejde med facader og vinduer.
LÆS OGSÅ: Gammel fag får markant flere elever
Du kan prøve kræfter med et flere hundrede år gammelt fag, der arbejder med specialglas til kirker og firmadomiciler. Kort sagt, en hverdag fyldt med spændende og udfordrende opgaver for både drenge og piger, siger Torben Nielsen, der er oldermand Glarmesterlauget, som har igangsat en kampagne for at få besat de 30 stillinger.
Bred opbakning
De mange praktikpladser vækker begejstring på Christiansborg, hvor partier på tværs af Folketinget generelt opfordrer til, at flere unge tager en erhvervsfaglig uddannelse.
- Vi skal være endnu bedre til at tale erhvervsuddannelserne, herunder glarmesterfaget op. For denne regering er der ingen tvivl om, at faglærte er afgørende for Danmarks fremtid. Og det lægger vi ikke skjul på, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Han får opbakning fra SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge, der selv er uddannet tømrer og i øvrigt er gift med en kvindelig bygningssnedker:
- Der er i dag omkring 70.000 unge mellem 15-29 år, der ikke er i gang med en uddannelse eller har et job. Så der er et kæmpe potentiale for at få de unge i arbejde, og det glæder mig, at Glarmesterlauget nu gør plads til yderligere 30 lærlinge, siger Karsten Hønge.
Bedre vejledning i skolen
Hos Det Konservative Folkeparti glæder beskæftigelsesordfører Mads Andersen sig over, at glarmestrene ser det som en naturlig del af deres arbejdsgiveransvar at tage lærlinge. Han har i en årrække siddet i Køge Byråd, hvor han i dag er formand for Skoleudvalget og mener, at en del af løsningen ligger tidligt i uddannelsessystemet.
- Man skal gøre de unge mere nysgerrige på de erhvervsfaglige uddannelser, og det starter allerede i udskolingen. I Køge har vi etableret to erhvervsklasser, der ligger i forbindelse med vores campus ved siden af EUC, hvor man er i skole 2-3 dage om ugen og i virksomheden i de andre 2-3 dage. Den slags tror jeg, vi skal prøve meget mere af, siger Mads Andersen, der i foråret blev indsuppleret i Folketinget for Brigitte Klintskov Jerkel, der fik en blodprop og i øjeblikket er sygemeldt.
Vigtigt med oplysning til forældrene
Også hos den socialdemokratiske beskæftigelsesordfører hilses glarmestrenes udmelding velkommen. Henrik Møller fremhæver, at statsminister Mette Frederiksen netop i afslutningsdebatten op til Folketingets sommerferie adresserede udfordringen med, at der er behov for op mod 100.000 i håndværksfagene.
- Vi skal have fat i familierne, hvor forældrene har et stort medansvar for, at de unge ved afslutningen på folkeskolen ser bredere på uddannelsesmulighederne end de almene gymnasier. Det gælder ikke om at lægge afstand til gymnasierne, men at vælge de erhvervsfaglige uddannelser til, siger Henrik Møller og understreger vigtigheden af også at få pigerne med ombord:
- Både uddannelsesvejledere, arbejdsgivere og fagforeninger bør i deres information i højere grad fokusere på de kreative elementer i de faglige uddannelser for at få pigerne ind i de håndværksmæssige fag, lyder opfordringen fra Henrik Møller.
Også fokus på voksenlærlinge
Hos SF påpeger Karsten Hønge, at det ikke kun er de unge, der kan bruges som lærlinge. Opkvalificeringen af de ufaglærte udgør efter Hønges opfattelse et kæmpe potentiale som arbejdsgiverne og samfundet bør gøre mere for at forløse.
- Det er jo ikke kun de unge, der forlader folkeskolen, der har fordel af at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Der er også rigtig godt muligheder for dem, der har taget en HF eller studentereksamen at fortsætte med en håndværksmæssig uddannelse. Og for arbejdsgiverne er der jo også fordele ved at få en lidt ældre elev, måske endda voksenlærlinge, der i dag er ufaglærte og kan se fordelen ved at få papir på sine færdigheder, påpeger Karsten Hønge.
En kvalitetsuddannelse
SF-ordføreren understreger, at man skal være sikker på, at man får en uddannelse af kvalitet, og at der er rart at være på lærepladsen. Karsten Hønge påpeger også vigtigheden af, at erhvervsskolerne bruger pengene rigtigt, så de har ordentlige bygninger og moderne maskiner, så det er attraktivt at komme på skole i læretiden.
Det kan faglærer Maiken Kristensen fra Glarmesterskolen i Holbæk nikke genkendende til. Under Corona-nedlukningen underviste de eleverne i teorien digitalt, og det har vist sig at være en god idé.
- Skolen gennemfører lige nu hele digitale skoledage for nogle af eleverne og det er ret populært, fortæller Maiken Kristensen.
Glarmesterskolen klar til flere elever
Glarmesterskolen i Holbæk er en del af EUC Vestsjælland, hvor der til dagligt går 2.500 elever. Her er udviklingen tydeligvis vendt. Gennem mange år har der været 5-7 glarmesterelever pr. optag, men siden begyndelsen af året har Glarmesterskolen haft 24 nye førsteårselever på glarmesteruddannelsen. Og hos lærerne er man klar til at tage endnu flere elever, hvis det lykkes glarmestrene at få besat de 30 ledige pladser.
- Uddannelsesvejlederne i folkeskolen er blevet meget mere opmærksomme på variationen i erhvervsuddannelserne og inspirerer i højere omfang de unge til at gå i denne retning, og det glæder os naturligvis, fortæller Maiken Kristensen.
Mere blandede uddannelser
Som socialdemokratisk byrådsmedlem i Helsingør Kommune gennem en årrække har Henrik Møller erfaring for, at det ikke kun er på Christiansborg, at der kan gøres noget for at tale de erhvervsfaglige uddannelser op.
- Der ligger også en stor opgave lokalt og regionalt. Jeg tror, vi skal etablere nogle mere campuslignende uddannelsessteder, hvor vi blander uddannelserne mere. De unge mennesker er jo også i en periode af deres liv, hvor de får kærester og begynder et andet social liv end i folkeskolen. Så det, at vi kan blande kønnene mere på uddannelsesstederne, skaber også en anden interesse for de unge, mener han.
Find de ledige pladser på nettet
For de unge og deres familier, der er interesserede i at komme i dialog med de lokale glarmestre, kan man på hjemmesiden https://www.blivglarmester.dk se, hvor i landet de ledige praktikpladser er og selv tage kontakt til mestrene.
