Mekaniker fik sin mor til at sende sygemelding pr. sms - nu ender sagen i landsretten
vordan skal en sygemelding ske? Det spørgsmål er ret let at besvare - skulle man tro. Ikke desto mindre opstod der en ret speciel situation hos et værksted omkring netop en sygemelding - en situation, som i første omgang kom i byretten og nu er anket til Landsretten.
En sygemelding skal ske på den måde og med de frister, som arbejdsgiveren internt fastsætter. I mange ansættelseskontrakter eller interne retningslinjer er det anført, at sygemelding skal ske telefonisk til mester/værkfører senest ved arbejdstids begyndelse første sygedag. Hvis man ikke har anført noget, så vil der være lidt mere frie rammer til at indgive sin sygemelding. Det oftest forekommende spørgsmål er, om sygemelding må ske pr. sms eller ved anden skriftlig henvendelse.
Udgangspunktet er, at det er medarbejderen selv, der skal indlevere sin sygemelding. Det gør langt de fleste da også uden større sværdslag, men der kan i enkelte tilfælde være tale om så voldsom sygdom, så sygemeldingen indgives af andre - det kunne være en kæreste/kone/samlever eller for så vidt en forælder eller lignende.
Kan miste sygeløn
Hvem, der må indgive sygemeldingen, er dog i praksis et åbent spørgsmål, hvis der ikke er givet specifikke anvisninger herom fra arbejdsgivers side.
En anvisning i den sammenhæng kan faktisk godt udgøres af en fast indarbejdet praksis i den enkelte virksomhed. Konsekvensen af ikke at indgive en korrekt sygemelding er, at medarbejderen ikke har krav på sygeløn - uanset om det er dagpengesatsen eller fuld løn.
Derudover kan den manglende sygemelding være bortvisningsgrund, fordi der kan være tale om ulovlig udeblivelse. På baggrund af disse - ret alvorlige konsekvenser - er det primært i medarbejderens interesse, at denne følger sygemeldingsproceduren.
Moderen sendte en sms
I en konkret sag, som Din Biladvokat førte ved byretten for et værksted, havde en (voksen) mekaniker fået sin mor til at sende en sms om sin sygemelding til kontordamen på værkstedet. Denne sms blev fremsendt om aftenen på første sygedag. Det fremgik af ansættelseskontrakten, at sygemelding skulle ske senest første sygedag kl. 7.30 til et nærmere bestemt telefonnummer.
Værkstedet meddelte, at man ikke godtog sygemeldingen, da den var for sent indkommet, og da den ikke var indkommet fra ham personligt.
Mekanikerens mor ringede til indehaveren næste dags aften og drøftede "sygemeldingen". Moderen oplyste, at mekanikeren var ramt af svære psykiske lidelser og derfor ikke selv var i stand til at indgive en sygemelding.
Værkstedet fastholdt, at de ville have en sygemelding fra ham selv - og i anden række udbad de sig en lægeerklæring, der skulle fremkomme på et bestemt tidspunkt, der lå ca. 48 timer efter, at værkstedet havde bedt om det. Moderen - der fortsat var kontaktperson - meddelte, at det ikke kunne lade sig gøre at få en tid hos lægen inden udløb af fristen, og lægeerklæringen blev derfor først indleveret fem dage senere end oprindelig udbedt.
På baggrund af forløbet - herunder den manglende sygemelding fra mekanikeren selv - foretog værkstedet ikke udbetaling af sygeløn fra første fraværsdag til dagen efter, at lægeerklæringen var kommet frem.
Mekanikerens fagforening, Krifa, stævnede værkstedet med krav om løn for perioden.
Under sagen kom det frem, at mekanikeren nok havde været psykisk dårlig, men dog ikke i et omfang, så han ikke selv kunne have taget kontakt til værkstedet.
Blandt andet blev der fremlagt en udskrift fra Facebook, der viste, at han både kunne kommentere, like og sætte glade emojis på opslag.
Derudover havde han haft besøg på hjemmeadressen af flere kammerater, som i øvrigt skulle låne hans private værksted. I lægeerklæringen var det endelig anført, at han havde en periodisk depression af moderat grad; dvs. ikke åbenbart invaliderende.
På det grundlag kunne mekanikeren ikke kræve, at værkstedet accepterede, at hans mor indgav en sygemelding - og altså heller ikke, selv hvis hun havde indgivet den rettidigt på første sygedag (hvad hun jo ikke havde).
Derfor blev værkstedet i det hele frifundet. Krifa har dog anket sagen til Landsretten, hvor der forventes at falde dom i løbet af 2022.
Akut indlæggelse
Sagen giver lidt stof til eftertanke, for den understreger, at det er arbejdsgiver, der sætter rammerne for, hvordan sygemelding skal ske.
Det er også vigtigt, at arbejdsgiver er tydelig i sine rammer - for det kan få betydning i forhold til, hvornår medarbejderen kan afvises i et krav om sygeløn.
Det er dog også vigtigt at pointere, at man som arbejdsgiver ikke bare kan læne sig tilbage og "lukke kassen" - man er nødt til at aktivt at gøre en medarbejder, der ikke har indgivet en korrekt sygemelding, opmærksom på, at den netop ikke er korrekt - og at der ikke vil blive udbetalt sygeløn.
Det kan jo være en forglemmelse eller et sygeforløb, der er så voldsomt, at det ikke er muligt at indgive en sygemelding. Akut indlæggelse kan være et eksempel på sidstnævnte.
Artiklen er en del af temaet MesterTips.
