23948sdkhjf

Skift varevognen ud med en el-ladcykel, mester!

Der er et kæmpe potentiale for virksomheder i at skifte varevognen ud med en ladcykel.  Det mener Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Cykelvæksthuset, som vil sætte skub i omstillingen fra varevogn til (el)-ladcykel.

Køkørsel og besvær med at finde parkeringsplads er store og konkrete udfordringer for de virksomheder, der dagligt kører i bil og varevogn rundt til kunder og løser opgaver i bykernen. Her kan ladcykler være en løsning, mener Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Cykelvæksthuset, der er Cyklistforbundets rådgivningscenter for virksomheder. Ønsket er et større fokus på at erstatte varebiler med ladcykler. Det kan nemlig både svare sig for virksomhederne og er godt for den grønne omstilling af Danmark

Samtidig peger flere undersøgelser og erfaringer fra ind- og udland på, at ladcykler kan gøre den bynære erhvervstransport mere bæredygtig og reducere trafikkens klimaaftryk og partikeludledning. Færre biler vil også gøre en forskel i forhold til både trængsel og trafikulykker.

Store gevinster

- Vi ser flere og flere virksomheder, der vælger cykel i deres opgaveløsninger. Det er meget positivt. Men cyklen er relevant for mange flere. Det koster penge at holde i kø, og mange opgaver kan fint løses med udgangspunkt i en elcykel. Der er store gevinster ved at omlægge fra bil eller varevogn til elcykel eller el-ladcykel, siger direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.

Et engelsk studie viser, at ladcyklen i bykerner leverer 60 pct. hurtigere end varebilen. Endvidere reducerer ladcykler CO2-udledningen med 90 pct. sammenlignet med diesel-varebiler. (The Guardian, 2021)

Ifølge det europæiske cyklistforbund, ECF, kan 25 pct.  af alle varer i byen transporteres på cykel. Taler man udelukkende om lette varer, handler det om 50 pct.. (European Cyclist's Federation, 2012)

Læs mere på www.cykelvaeksthuset.dk/viden/cykellogistik 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.438