23948sdkhjf

Uholdbart med svende til 45.000 kr.

Her sætter Mester Tidendes chefredaktør aktuelle emner på spidsen

Fortvivlelsen lyste ud af øjnene på flere af de håndværksmestre, som jeg forleden fik en uformel snak med over en kop kaffe. Fortvivlelsen skyldes manglen på kvalificeret arbejdskraft, voldsomme prisstigninger og lang leveringstid på materialer og pressede tidsplaner. Oven i alt det oplever håndværksmestrene også et massivt pres på lønningerne. Som en af dem tørt konstaterede: "I dag kan det hurtigt koste 45.000 kr. om måneden at have en håndværker ansat. Og det er simpelthen mindst 10.000 kr. for meget".

Flere af håndværksmestrene er presset på likviditeten og presses samtidigt af leveran-dører og forhandlere til at betale hurtigere for byggematerialerne.

Alt i alt en rigtig ond spiral, som midt i årtiers byggeeventyr og økonomisk opsving kan ende med at gøre mange håndværksvirksomheder til en dårlig forretning. Materialepriser og lønstigninger æder simpelthen det meste af kagen.

Nu hører håndværksmestre jo ikke til den slags, som bare lader tingene ske uden at forsøge at gøre noget ved det. Men, som en af håndværksmestrene sukkede: "Det er faktisk kun nedgang i aktiviteten i byggeriet, der kan få os ud af den onde spiral".

Nu skal man jo ikke ligefrem fodre politikerne med gode ideer til at skrue ned for blusset i byggeriet. Men et eller andet sted er der jo noget om snakken. I første omgang kan håndværksmestrene forsøge at overbevise kunderne om, at de først skal sætte gang i deres byggeprojekt om et års tid.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109