23948sdkhjf

Svensk træ-gigant klar med bæredygtigt træ til den danske byggebranche 

Den grønne omstilling fra stål og beton til træ har for alvor taget fart indenfor byggeriet. Nu skal de bærende CLT-konstruktioner med på vognen, og derfor udvider 

Den svenske træ-gigant Södra udvider nu deres CLT-produktion i Sverige, så virksomheden nu også bliver leverandør til det danske marked. Det giver nye muligheder for at skabe et stærkt og grønt fundament for den danske byggebranche. 
Det skriver Södra i en pressemeddelelse.

Indtoget på det danske marked sker blandt andet som en konsekvens af den grønne omstilling fra stål og beton til træ, som for alvor har taget fart indenfor byggeriet. Nu skal de bærende CLT-konstruktioner med på vognen, og derfor udvider Södra altså produktionen, som man også kan dække Danmark med CLT (Cross Laminated Timber)

Det krydslimede træ er et både stærkt og meget bæredygtigt byggemateriale. Det er også klimavenligt, fordi produktionen på ingen måde er CO2-belastende som for eksempel ved fremstillingen af betonelementer, og fordi man kan skære omkring 80 pct. af lastbiltransporten væk grundet mindre vægt og bedre muligheder for at pakke lasten.

Derudover er nøjagtigheden helt nede på 1-2 mm, byggetiden er hurtigere, og på det arbejdsmiljømæssige plan er en CLT-byggeplads mere behagelig at være på grundet væsentligt mindre støj, nemmere håndtering af de lettere byggeelementer – og en dejlig duft af træ. 

Markedschef Kenny Holm ansvarlig for området og han fremhæver, at Södra er langt med den bæredygtige omstilling , og at man mærker en enorm interesse for CLT.  
- Derfor er det selvfølgelig interessant, at man i Danmark nu kan få CLT fra os, for vi har både en stor viden på området og kan tilbyde en sikker og kort transport fra Varberg i Sydsverige, hvor produktionen foregår. Det styrker både leveringssikkerheden, økonomien og tæller ned på klimakontoen, fortæller markedschefen. 

Danmark første skridt i en europæisk lancering

Selvom Södra måske ikke klinger så velkendt i Danmark endnu, så er det en anden sag i Sverige, hvor milliardvirksomheden tæller blandt de største af sin art. Lanceringen af CLT i Danmark er første skridt i en europæisk lancering, hvor Danmark bliver brohoved til Europa. Med til strategien hører, at Södra har bygget sin egen fabrik til storproduktion af CLT. Det er også herfra, at de danske ordrer vil blive produceret.  

- I ethvert større CLT-byggeprojekt er Södras viden og rådgivning værdifuld før, under og efter processen, og vi har typisk en tæt dialog med både bygherrer og arkitekter for at dele vores viden om trækonstruktioner samt CLT’ens muligheder og begrænsninger. Vi kigger naturligvis også på, hvor vi kan optimere projektet og sikre en konkurrencedygtig pris, så vi er med fra projektidé til færdigt byggeri, siger Kenny Holm. 

Vartegn i Landskrona

Södra har leveret CLT til mange forskellige byggerier, blandt andet Kilströmskaj i Landskrona i Sverige. Det unikke projekt fremhæver mulighederne for at bygge i træ i flere etager, og her er det en seksetagers bygning samt to fireetagers bygninger, der pryder kajen som et smukt vartegn.

Kilströmskaj er tegnet af Wingårdhs Arkitektkontor og opført af JSB Construction. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094