23948sdkhjf

Nyt tilbuds- og kalkulationsprogram til byggeriet

EG har sammen med fagfolk fra byggeriet udviklet et helt nyt tilbuds- og kalkulationsprogram. EGSmartKalk, hedder det nye program, som har fokus løsninger, der hænger sammen fra tilbud til aflevering.

Programmet er således med til at skabe en klar sammenhængskraft gennem hele projektet og det betyder også – alt andet lige - færre problemer og flere succesfulde projekter.

Harald Rosingaunet, produktdirektør, EG Construction, forklarer, at EG SmartKalk med en overskuelig brugerflade er nem at gå til og giver hurtige, sikre beregninger af både mindre og større tilbud for de professionelle håndværkere samt mindre og mellemstore entreprenørvirksomheder.

- IT-værktøjet rummer hele projektet fra starten af tilbuddet til byggesagen er afsluttet. Der er mulighed for at indhente mængder fra tegninger og 3D-modeller, og samtidig integrerer programmet direkte med andre værktøjer til planlægning, bestilling, økonomi og produktion.

Altså et komplet kalkulationsværktøj, der giver håndværkeren og entreprenøren overblik over økonomi, materiale- og timeforbrug, også løbende mens et projekt står på. Det betyder, at håndværkeren eller entreprenøren kan holde skarpt øje med dækningsbidraget, og om projektet er rentabelt,siger Harald Rosingaunet.

 Udviklet af fagfolk gennem mange år

Grundlaget for EG SmartKalk blev oprindeligt udviklet af den norske byggesoftwareleverandør Holte, som blev en del af EG A/S sidste år. I Norge er programmet det mest populære og anvendte kalkulationsværktøj gennem mere end 10 år. EG SmartKalk er blevet yderligere tilpasset danske behov, blandt andet med integrationer med Bluebeam og prisdata fra Mesterprislisten - og nu er det klar.

EG har de seneste to år satset markant på branchesoftware til byggeriet. Fokus ligger på IT-værktøjer, der understøtter alle faser i byggeriet og giver mulighed for intelligent brug af data igennem hele byggeprocessen. Et vigtigt værktøj er netop kalkulationssoftwaren, der bidrager til effektivitet og bedre økonomi i byggesagerne.

Artiklen er en del af temaet De Digitale Håndværkere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094